Medierådgivning & Strategi

Analyse

Analyser er det, vi funderer vores arbejde på. Analyserne afdækker virkeligheden, og viser, hvor virksomheden står nu, hvad der har virket tidligere, og hvad der ikke har virket. Derfor er analyser et vigtigt værktøj uanset hvilke ændringer vi skal lave i din markedsføring.

Umiddelbart lyder det kedeligt med analyser og mange forbinder det med kilotunge rapporter fyldt med støvede tal og alt for få brugbare konklusioner. Men når adhost laver analyser gør vi meget ud af, at holde rapporten handlingsorienteret, så vi bruger de fakta, vi har analyseret os frem til, til at forbedre virksomhedens position på markedet på helt konkrete punkter.
Og det er langt mere interessant læsning for de fleste virksomhedsejere.

Vi analyserer flere vigtige områder. En af de ting, vi altid lægger stor vægt på er en målgruppeanalyse, der afdækker, hvem vores kunders kunder egentligt er. Vi analyserer os frem til den primære målgruppes alder, køn bopæl, indkomst, civilstand og så videre, og på den måde kan vi tilpasse virksomhedens kommunikation, så den passer til målgruppen.

Vi bruger altså analyser før vi går i gang med at udarbejde en strategi eller en kampagne. Men vi bruger også analyser efterfølgende til at dokumentere, at kampagnen har haft den ønskede effekt.

Det giver dig den fordel, at du altid kan følge med i, hvilken forskel vores strategier og kampagner gør for dit firma.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomheds målgruppe ser ud, så kontakt os allerede i dag.