3 vigtige grunde til at skifte til HTTPS

Læs om de mange fordele ved at skifte til HTTPS.

Læs mere

3 vigtige grunde til at skifte til HTTPS

Luk

Google har meldt ud, at de sender websites, som ikke er sikrede, ned i bunden af søgeresultaterne. Derfor giver vi dig de tre vigtigste grunde til at skifte til HTTPS, så dit website kommer sikkert til tops

Google ønsker, at alle websites gør brug af HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure), der er en langt mere sikker løsning end HTTP. Implementeringen af HTTPS kræver, at du får installeret et SSL-certifikat på din webserver. SSL (Secure Sockets Layer) er en krypteringsteknologi, der er bedst kendt som den grønne hængelås, der vises i foran URL-adressen. Ved hjælp af SSL-certifikatet sikrer du, at trafikken mellem din webserver og en besøgende browser bliver krypteret.

  1. Du signalerer, at du prioriterer dine besøgendes sikkerhed højt

Det overordnede formål med at skifte til HTTPS er, at du signalerer, at du prioriterer dine besøgendes sikkerhed højt. Det øger samtidig konverteringsraten, da de besøgende føler sig 100% sikre, når de udfører en handling på dit website.

HTTPS er ikke kun relevant for webshops. Uanset, hvilket indhold der er på dit website, bør det kunne tilgås via en sikker forbindelse, da brugere forventer at være beskyttede og private, hver gang de besøger et website.

HTTPS giver beskyttelse på tre afgørende niveauer:

  • Kryptering – alle udvekslede data er beskyttet mod aflytning
  • Dataintegritet – data kan hverken ændres eller ødelægges
  • Godkendelse – brugernes tillid øges 
  1. Et langsomt website kan koste kunder

HTTPS har også indflydelse på websitets hastighed, som har betydning for dine placeringer på Google. Google har konstant fokus på at forbedre deres brugeres oplevelse, og med den nye mobile first-implementering er det blandt andet load-hastighed, der er i fokus. Derfor er det nu endnu vigtigere end tidligere, at dit website lever op til de nye standarder for 2017.

Et langsomt website kan koste kunder. I dag bør dit website loade på under et sekund, ellers påvirker det dine placeringer negativt. Det skyldes, at hastigheden har stor betydning for brugeroplevelsen. Brugerne er vant til at surfe rundt blandt forskellige websites, og de forlader derfor hurtigt websitet igen, hvis siderne loader langsomt. Et hurtigt website sikrer ikke kun en god brugeroplevelse, men også at Google nemmere og hurtigere kan crawle og indeksere dit website. Da HTTPS-websites læses hurtigere end HTTP-websites, bør du derfor skifte fra HTTP til HTTPS.

  1. HTTPS bliver opfattet som et positivt ranking-signal

Google har ændret søgealgoritmerne, så krypterede websites får en mere fremtrædende placering i søgeresultaterne. Det betyder, at Google indekserer SSL-certifikater og læser HTTPS som et positivt ranking-signal. Ved at skifte til HTTPS giver Google dermed dit website et mindre ranking-boost, der gavner dit websites online synlighed.

OBS!

Når du migrerer dit website fra HTTP til HTTPS, behandler Google det som en flytning til en ny webadresse. Det betyder, at ændringen kan have en midlertidig indvirkning på dine placeringer og dermed også trafikken til dit website. Men så længe alle siderne på dit website redirectes korrekt, gavner ændringen både sikkerheden, hastigheden og Googles vurdering af dit website. Den korrekte måde at omdirigere et domæne på er ved at lave en permanent viderestilling med 301 redirects, der overfører fuld PageRank.

Få hjælp til implementeringen

Uanset, hvilket indhold der er på dit website, anbefaler vi dig at skifte til HTTPS, så du kan opnå de mange fordele og beskytte dine besøgendes forbindelse til dit website. Hos Adhost hjælper vi dig både med at vælge den rette SSL-certificering og implementere den på dit website. Kontakt os på 72 31 21 31 og hør, hvordan vi kan optimere dit website.

Implementer GTIN på din webshop

Det skal du være opmærksom på ift. GTIN inden den 14. Februar 2017

Læs mere

Implementer GTIN på din webshop

GTIN (Global Trade Item Number) er fra den 14. februar 2017 obligatorisk for alle produkter, der bliver solgt via Google Shopping Ads.

Luk

GTIN er bedre kendt som stregkoder, og disse koder skal fremover fremgå af alle kommercielle produkter. Nummeret skal fungere som en attribut, der tildeler produkterne et unikt id. Hvis du ikke får implementeret GTIN på dine produkter, risikerer du, at det skader din webshops synlighed på Google.

Gennem id’et er Google i stand til at trække tal fra din webshop via dit produktfeed og direkte til Google Service. På den måde kan Google matche produkter med det, brugerne efterspørger på nettet samtidig med, at annonceringspræstationerne forbedres.

 

Sådan tildeler du dine produkter GTIN

Samtlige af dine produkter skal tildeles GTIN i deres data, og det kan være en uoverskuelig og kompleks opgave. Med som med så meget anden digital håndtering handler det om løse udfordringen step for step. Du skal få det system (ofte CMS), som din webshop kører på, til at snakke sammen med det system, som administrerer dine varer. Derefter kan du trække de ønskede numre direkte.

Der findes forskellige løsninger for, hvordan du får kommunikationen og integrationen mellem de to systemer til at forløbe problemfrit. En løsning kan være at benytte et dataintegrationssystem.

 

Hvordan ser GTIN ud?

GTIN kan have forskellige formater, og de understøttede værdier, du skal kigge efter, er de følgende:

  • EAN: European Article Number – bruges primært uden for Nordamerika, og er et 13-cifret nummer (kan til tider være enten 8- eller 14-cifret)
  • JAN: Japanese Article Number – bruges i Japan, og er et 8- eller 13-cifret nummer
  • UPC: Universal Product Code – bruges i Nordamerika, og er et 12-cifret nummer
  • ISBN: International Standard Book Number – bruges til bøger, og er et 10- eller 13-cifret nummer – hvis begge tal fremgår skal kun det 13-cifrede bruges

Alt afhængig af, hvilken type produkter du sælger på din webshop, skal du bruge det af de ovenstående id’er, som passer til det marked, du agerer på.

Er du i tvivl om, hvordan et GTIN ser ud? – Brug guiden her.

 

Sådan håndterer du produkter, der ikke har et GTIN

Det er selvfølgelig ikke muligt at opgive et GTIN for et produkt, hvis det ikke eksisterer. Men undlader du at indsende GTIN for de af dine produkter, som er tildelt nummeret, kan de blive afvist af Google. For de produkter der ikke er tildelt et GTIN, skal du i stedet indsende følgende værdier:

  • Brand: Produktets brand – dette bruges globalt
  • MPN (Manufacturer Part Number): Producentens varenummer – dette bruges globalt og består ofte både af tal og bogstaver i varierende længder

De produkter vi oftest støder på, som ikke er tildelt et GTIN, er eksempelvis produkter af eget brand, reservedele, specialfremstillede produkter, bøger udgivet før ISBN blev godkendt i 1970 og vintage eller antikke produkter.

 

Har du brug for rådgivning?

Hos Adhost kan vi hjælpe dig med at håndtere data og feeds på tværs af platforme. Vi er klar til at rådgive dig og få din webshop til at præstere endnu bedre.

Google estimerer en stigning i konverteringer på op mod 20% som følge af, at GTIN bliver implementeret på din webshop allerede nu. GTIN er allerede et krav fra Google i flere lande som eksempelvis Storbritannien og Tyskland. Uanset om du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at implementere GTIN på din webshop, er du velkommen til at kontakte os på 72 31 12 31.

Sådan opsætter du mål for dit website

Ved du, hvordan du opsætter brugbare mål for dit website?

Læs mere

Sådan opsætter du mål for dit website

Ved du, hvordan du opsætter brugbare mål for dit website? Du kan arbejde langt mere effektivt med dit website, når du ved, hvad formålet med det er. Læs med og find ud af, hvordan du opsætter mål, der matcher dine forretningsmål og dine besøgendes behov.

Luk

Forretningsmål er helt generelle mål for din forretning – eksempelvis ”sælg flere biler” eller ”skab opmærksomhed om dit åbent hus-arrangement”. De mål, du opsætter for dit website, hjælper dig med at koge dine overordnede forretningsmål ned til specifikke handlinger på dit website.

Konverteringer – mikro og makro
Når en bruger gennemfører en handling, der er forbundet med et af dine mål, kaldes det en konvertering. Der findes to forskellige typer konverteringer – mikrokonverteringer og makrokonverteringer.

En mikrokonvertering er en mindre handling, der indikerer, at en bruger er interesseret og er på vej mod en makrokonvertering. Når en bruger downloader en produktbrochure, tilmelder sig et nyhedsbrev eller besøger kontaktsiden, er der tale om en mikrokonvertering.

En makrokonvertering er en handling, der er forbundet med et af dine mål. Det kan være, når en bruger udfylder en kontaktformular. Makrokonverteringer har typisk høj værdi for din virksomhed og er dermed også det endelige mål for dit website.

Eksempel:
Hr. Hansen har indsendt en kontaktformular på dit website. Men hvad var grunden til, at Hr. Hansen endte med at indsende en formular? Hvilken proces gik han igennem, inden han kontaktede netop din virksomhed? Her er mikrokonverteringer interessante at undersøge, da de er med til at tydeliggøre brugerens adfærd og interesse.

Hr. Hansens beslutningsproces
Hr. Hansen var inde på dit website for at kigge på et specifikt produkt. Derefter besøgte han ”Om os-siden”, gik tilbage og downloadede en produktspecifikation og til sidst, kontaktede han dig.

Hvis vi dykker ned i Hr. Hansens beslutningsproces, startede han formentlig med at søge efter produktet på Google. Derefter fandt han dit website og kiggede på produktet. Da han ikke kendte din virksomhed i forvejen, gik han ind for at læse om den for at vurdere, om han ville handle hos dig. Efterfølgende gik han tilbage til produktsiden og downloadede en produktspecifikation. Da han havde læst den, besluttede han sig for at bestille produktet hos dig.
Lad os sige, at Hr. Hansen aldrig var vendt tilbage til dit website efter at have besøgt din ”Om os-side” – så ville du have en tydelig indikation på, at der var noget på din ”Om os-side”, der burde ændres.

Ovenstående eksempel viser, at mikrokonverteringer giver dig brugbar viden om dine besøgendes adfærd og interesse for dine produkter eller ydelser. De giver desuden en idé om, hvilke handlinger der kan føre til makrokonverteringer.

Hvorfor måle på mikrokonverteringer?
Ved at måle på konverteringer, finder du ud af, hvilken værdi du får ud af trafikken på dit website. Her er det vigtigt, at du husker, at en konvertering ikke kun behøver at give værdi i kroner men også sagtens kan være download af en PDF, tilmelding til nyhedsbrev eller lignende.

Som webshopejer er konverteringsraten noget af det vigtigste, men sammenligning af konverteringsrater er som at sammenligne æbler med pærer.

konverteringsrate

Er en konvertering på 10 procent af produkt X bedre end en konvertering på 5 procent af produkt Y?
Hvis produkt Y sælges for 10 gange så meget som produkt X, er det naturligvis bedre at sælge produkt Y – selv med en konverteringsrate på 5 procent. Hvis produkt X har 10.000 besøgende om dagen, og produkt Y har 100 besøgende, er det produkt X, der klarer sig bedst.

Konverteringsrater siger i sig selv ikke meget – med mindre du har andre informationer som salgspris, Lifetime Value eller trafiktal. Det, du i virkeligheden skal være opmærksom på, er stigninger eller fald i konverteringsraten. Stigninger er værdifulde, hvis du ved, hvorfor de sker, og hvordan du kan genskabe de forudsætninger, der medførte stigningerne. Fald i konverteringsraten er et stort problem, og der bør tages hånd om det med det samme, så din forretning ikke lider et stort tab.

De fleste webshops har en konverteringsrate på 2 procent. For at du får en idé om, hvad de sidste 98 procent laver på din webshop, og hvorfor de ikke konverterer, skal du måle på mikrokonverteringerne. Hvis du ikke måler på konverteringerne, mister du overblikket over dine besøgendes adfærd og kunderejse.

Med det fulde overblik over kunderejsen, er det langt nemmere for dig at identificere, hvilke optimeringsmuligheder der er på dit website, og hvad der kan forbedre kunderejsen.

Sådan sætter du gode mål for dit website
Inden du opsætter mål for dit website, er det nødvendigt, at du sætter dig i kundens sted. Start med at spørge dig selv om, hvilke behov dine kunder har, hvad de interesserer sig for, og hvad de skal vide for at kunne træffe en beslutning. Det er vigtigt, at du tænker som en kunde, tager højde for hvad dine kunder ønsker og bruger dit website til at fremme dine forretningsmål.

Eksempel:
Hr. Khan ønsker at købe en ny Volvo.

Dit makrokonverteringsmål er at få Hr. Khan til at udfylde en kontaktformular eller at ringe til dig for i sidste ende at købe en ny Volvo.

Inden Hr. Khan vælger at kontakte netop din virksomhed, skal han have svar på følgende:
• Hvilken virksomhed er I, og hvor ligger jeres afdeling(er)?
• Hvilke forskellige Volvo-modeller udbyder I?
• Hvilke produktspecifikationer har bilerne, og hvad koster de?
• Hvilke finansieringsmuligheder tilbyder I?

Hr. Khans spørgsmål kan derefter omdannes til følgende mikrokonverteringsmål:
• Besøg på kontaktsiden
• Besøg på Volvo-oversigt
• Besøg på specifik Volvo-side
• Download af produktspecifikation
• Besøg på finansieringsside

Alle ovenstående mikrokonverteringsmål indikerer, at Hr. Khan er interesseret i at købe en Volvo. Derfor er de en naturlig del af den beslutningsproces, han går gennem, når han skal købe ny Volvo.

Kend værdien af dine konverteringer
Hvis du har en webshop, er det nemt at udregne værdien af dine konverteringer. Men hvad skal den føromtalte bilforhandler gøre?

Eksempel:
Hvis en bilforhandler registrerer, hvor mange besøgende der gennemfører en makrokonvertering (henvendelse) og ender med at købe en bil, er det muligt at udregne værdien af den konvertering.

konverteringsrate

Vi antager, at der har været 500 henvendelser, og at 100 potentielle kunder endte med at besøge bilforhandleren. Ud af de 100 var der 10, som endte med at købe. Vi anslår den gennemsnitlige købsværdi til at være 200.000 kroner, hvilket betyder, at der i alt er solgt biler for 2.000.000 kroner (10 x 200.000). Dermed er værdien for, at én person besøger bilforhandleren, 20.000 kroner. Hver femte henvendelse ledte til et besøg hos bilforhandleren, hvilket betyder, at en henvendelse er 4.000 kroner værd.

Når værdien af en makrokonvertering er fastsat, kan vi bruge den til at værdisætte mikrokonverteringer – i dette tilfælde ”download af produktbrochure”. Hvis vi antager, at der har været 500 henvendelser til en værdi af 4.000 kroner per henvendelse og 10.000 downloads af produktbrochurer, er et download 2.000 kroner værd.

Evt. grafik
1.000 downloads / 500 henvendelser = 2
4.000 / 2 = 2.000 kr.

Havde du troet, at et download kunne være 2.000 kroner værd?
Du bør altid værdisætte de konverteringer, du rapporterer om, ellers er det svært at påvise, at du rent faktisk opnår noget på dit website.

Nu er du klar til at udregne værdien af dine mikrokonverteringer.





New Call-to-action




Hvilke metrics har du for dine KPI’er?

Har du styr på, hvordan du laver retvisende målepunkter for dine forretningsmål?

Læs mere

Hvilke metrics har du for dine KPI’er?

- skab retvisende målepunkter for dine forretningsmål

Luk

Har du styr på, hvordan du laver konkrete og retvisende metrics for dine KPI’er? Du har sikkert opstillet en række målepunkter for dine forretningsmål – men afslører resultaterne den reelle sandhed? Læs med og lær at opstille de rette metrics.

I fagsprog bliver begrebet metrics brugt om det, vi i daglig tale kalder målepunkter, målevidenskab eller KPI’er. Metrics er kvantitative målinger af dine besøgendes aktivitet. Det kan være klik, eksponeringer og konverteringer fra en bestemt enhed, annoncegruppe eller sted – eksempelvis: Antal henvendelser den seneste måned fra kontaktformularen på forsiden af dit website.

Kvalitativ – og kvantitativ kundeinformation
Der findes to forskellige typer kundeinformation, du kan erhverve dig: Kvalitativ – og kvantitativ kundeinformation.vanity_metrics

Kvalitativ kundeinformation indhenter du, når du taler med eksisterende eller potentielle kunder. Det kan være information du får fra interviews, brugeranmeldelser eller lignende. Denne type kundeinformation er svær at sammenholde og sætte tal på, men den bidrager til forståelsen af dine kunders adfærd og behov.

Kvantitativ kundeinformation bliver indhentet ud fra talfaste data, som beskriver dine besøgendes aktivitet på dit website. Informationerne indhentes typisk fra et analyseværktøj som eksempelvis Google Analytics. Du kan ikke udlede konkrete optimeringsforslag ud fra den data, du får, men du kan bruge tallene til at vurdere, hvad der virker, og hvor du bør sætte indsatser ind.

Det vil sige, at du typisk opdager kundeinformation kvalitativt, men beviser det kvantitativt. Begge typer af kundeinformation har undergrupper. Det er de såkaldte Vanity metrics og Actionable metrics.

Vanity metrics er målinger på registrerede brugeres aktivitet. Statistikken fra vanity metrics viser, hvor og hvor længe dine besøgende har været på dit website og giver ofte en falsk glæde, da målingerne nemt kan virke manipulerende. Derfor er det nødvendigt, at du lærer at forstå og bruge den indsamlede data korrekt. Vanity metrics giver dig ikke et facit på, hvad du bør optimere, og om en stigning i eksempelvis antal besøgende reelt er givende for din forretning. En stigning i antal besøgende kan skyldes flere årsager. Derfor skal du altid undersøge, hvad årsagen er til, at du har fået flere besøgende på dit website.

Data fra vanity metrics viser typisk:

• Antal besøgende
• Antal abonnenter
• Antal følgere
• Antal unikke besøgende
• Sidevisninger
• Procentdelen af nye besøgend

Først når du kombinerer vanity metrics med actionable metrics, får du et overblik over dit websites performance, som du aktivt kan bruge.

Actionable metrics fortæller dig nøjagtigt, hvordan sider på dit website performer. Udsving i statistikkerne fra dine actionable metrics viser, hvornår du gør noget rigtigt og forkert. Derved bliver det tydeligt, hvilke initiativer du skal forbedre for at opnå dine KPI’er.

Actionable metrics kan være:

• Konverteringsrater for mikro- og makrokonverteringer
• ROI (Return On Investment)
• ROAS (Return On Advertising Spend)
• Markedsføringskanalers effektivitet
• Søgeordseffektivitet
• Bounce-rater

soegeord

Statistikker fra actionable metrics besvarer typisk følgende spørgsmål:

• Hvordan taber eller får du højere omsætning?
• Hvordan får du flere kunder?
• Hvornår mister du kunder?
• Hvilke kerneområder er årsagen til henvendelser?
• Hvilke markedsføringskanaler er mest effektive?
• Hvilke søgeord ledte i sidste ende til konverteringer?
• Hvilke dele af dit website hjælper ikke til at konvertere kunder?

Du kan hente vores gratis e-bog “Guide til opsætning og måling af konverteringer”, hvis du vil opsætte måling af dine KPI’er nu.
Nedenfor har vi listet en række af de faktorer, som du skal holde et skarpt øje med, for at forbedre din online performance og opnå dine KPI’er.

Omsætning
Det er vigtigt, at du ved nøjagtigt, hvor din omsætning kommer fra. Derfor skal du spore, hver gang nogen betaler dig.

For at gøre det, skal du opstille følgende metrics:

• Lifetime value
• Omsætning (pr. måned, kvartal, år)
• Overskud
• Gennemsnitlig ordrestørrelse
• Antallet af transaktioner
• Den gennemsnitlige længde for et abonnement (hvis du udbyder abonnementsløsninger

Leads og kunder
Hvor kommer dine kunder fra? Det er vigtigt, at du indsamler den rette data. De fleste analyseværktøjer viser dig den seneste trafikkilde og dermed ikke, hvor kunden første gang blev gjort opmærksom på din forretning. Hvis en bruger støder på din forretning første gang via en AdWords-annonce og derefter søger på din virksomheds navn, er det typisk den seneste søgning, der får æren for konverteringen – også selvom annoncen var årsagen til søgningen. Derfor er det vigtigt, at du opsætter den rette tracking på dine online indsatser – Attribution i Google Analytics kan hjælpe dig med dette.

Konverteringsrater
Den generelle konverteringsrate er én ting, men der er meget mere at komme efter – eksempelvis konverteringsraten fra specifikke trafikkilder, keywords og kampagner.

Der er forskel på besøgende, leads og kunder. En besøgende bliver først et lead, når han eller hun giver dig sin email-adresse, udfylder en kontaktformular, opretter en brugerkonto eller lægger et produkt i indkøbskurven. Et lead bliver først en kunde, når han eller hun giver dig sine betalingsoplysninger. Du bør spore konverteringsraten, hver gang en bruger går fra fra besøgende til lead til kunde.

Effektiviteten af dine markedsføringskampagner
Tjener du penge på dine markedsføringstiltag? Hvis ikke, skal de stoppes med det samme. Du kan også teste nye idéer, indtil du ved, hvad der virker. Uanset hvad du gør, er det vigtigt, at du ved, hvor meget overskud hver enkel markedsføringskampagne giver.omsaetning

Hvad er et godt metric?

• Det stemmer overens med dine KPI’er/forretningsmål
• Det er sammenligneligt (Når 2 procent udfylder en kontaktformular, er det et godt resultat. Måske. Sammenlignet med hvad? Hvordan så det ud i sidste måned?)
Det er forståeligt (Alle kan forstå, hvad der måles og hvorfor.)
Det måles i andele eller procent (”Vi skal have fem henvendelser i næste måned” er ikke et godt mål. Hvis du har ti besøgende i første måned og 10.000 i anden måned, er der stor forskel på, hvor effektiv dit website er. I første måned er det 50% henvendelser, mens det i anden måned kun er 0,005% henvendelser.)
• Det gør dig i stand til at tage beslutninger (Hvis du ikke ved, hvad en ændring i din metric betyder, eller hvad du skal gøre ved det, er det en dårlig metric.)

”Man kan altid få tal til at se gode ud, men viser de den egentlige sandhed?”

Sådan udvælger du dine metrics

Inden du kigger i Google Analytics eller andre værktøjer, skal du starte med at vælge 1-5 metrics, der viser, hvordan det går med din virksomhed. Det kan blandt andet være; omsætning, antal leads, lifetime value, tilmeldinger til nyhedsbrev og lignende.

Undgå at spilde din tid på at spore sidevisninger og antallet af besøgende, men fokuser i stedet på antallet af kunder, omsætning, konverteringsrater, kampagneeffektivitet med videre.

Hvis du ønsker at indsamle kvalitative data, bør du gå ud og tale med dine kunder. Find ud af, hvorfor de valgte dig, hvordan de først hørte om dig, og hvordan de bruger dine produkter/services. Det giver dig et langt bedre indblik i din forretning, end nogen datarapport nogensinde kan gøre. Forretning handler i bund og grund om forholdet mellem dig og din kunde.





New Call-to-action




Gør dit website mere sikkert med HTTPS

Det skal du være opmærksom på, når du skifter til HTTPS

Læs mere

Gør dit website mere sikkert med HTTPS

Vidste du, at dit website kan opnå højere troværdighed og blive mere sikkert ved at skifte fra HTTP til HTTPS? Med Googles nye opdatering til Chrome kan brugerne let se, om dit website er krypteret eller ej

Luk

En side på et website kan enten være en HTTP-side eller en HTTPS-side. En HTTPS-side er en side med en krypteret forbindelse mellem din computer og det website, du besøger. På HTTPS-sider kan du se en grøn hængelås i din browser. Det ikon kommer frem, når du er på sider, hvor du eksempelvis bruger dit Nem-ID eller betalingskort, da sider som disse altid skal være krypterede.

Med den nyeste opdatering vises i stedet et lille (i) i din browser, hvis du har en HTTP-side. Ikonet indikerer, at forbindelsen til websitet ikke er privat. Det betyder, at brugerne lettere kan se, om dit website er privat eller ej.

Øget sikkerhed for brugerne
Google har meldt ud, at der er fokus på øget sikkerhed ved den nyeste opdatering. Derfor er det en god idé, at du sikrer alle sider på dit website og ikke kun betalingssider og check out-flow sider. Det betyder, at alle sider bør ændres til HTTPS.

For at hele dit website skal gå fra HTTP til HTTPS, skal du have et HTTPS-certifikat (også kaldet SSL-certifikat).

Skal jeg skifte til HTTPS?
Hvis dit website er vigtigt for din forretning, skal du skifte fra HTTP til HTTPS. Har du en webshop, et e-handelssite eller et transaktionssite, bør du skifte til HTTPS på hele websitet og ikke kun på den side, hvor dine kunder afgiver private informationer.

Hvis du skifter fra HTTP til HTTPS, viser du dine kunder, at det er et sikkert og privat website, hvilket giver dit website højere troværdighed. Du viser desuden Google, at du tager dine kunders sikkerhed alvorligt, hvilket Google belønner.

HTTPS og SEO
Google har meddelt, at HTTPS anses som et positivt ranking-signal, hvilket naturligvis har stor betydning for SEO. Når du skifter til HTTPS, er det vigtigt at de besøgende, som tidligere har besøgt din HTTP-side, kommer ind på den samme side, der nu er sikret med HTTPS. På den måde sikrer du, at du ikke har to sider med det samme indhold, hvilket giver Google et negativt ranking-signal.

Når du skifter fra HTTP til HTTPS:

• Dit HTTPS-certifikat skal fornys i god tid, så det ikke udløber. Et HTTPS-certifikat gælder typisk i et til tre år – afhængigt af, hvad du har bestilt
• Vurder, om du skal bruge dit HTTPS-certifikat på ét eller flere domæner (subdomæner)
• Når du skifter til HTTPS, skal alle de ”gamle” HTTP-sider redirectes (med en 301 redirect) til den samme side med HTTPS. På den måde undgår du problemer med duplicate content, der ellers kan skade dit website markant

Hvis du har spørgsmål om skiftet fra HTTP til HTTPS, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 72 31 21 31 eller på mail info@adhost.dk for mere information.

Få succes med E-mail Marketing

Det skal du være opmærksom på i forhold til din E-mail Marketing

Læs mere

Få succes med E-mail Marketing

Vidste du, at E-mail Marketing er det markedsføringsværktøj, der har den højeste ROI? Med E-mail Marketing kan du nemt konvertere abonnenter til kunder og måle, hvilke budskaber der skaber værdi for netop din virksomhed

Luk

E-mail er en af de mest veludviklede markedsføringskanaler. Det er omkostningseffektivt, hurtigt, lønsomt og målbart. Med E-mail Marketing kan du øge dit salg på nettet, få flere besøg på dit website og styrke dine kunders loyalitet.

Kommunikation på modtagerens betingelser

For at din e-mailmarkedsføring bliver succesfuld, kræver det, at du er bevidst om to grundprincipper:

  • Modtagerne sætter grænser for, hvad de tillader i deres indbakker. Send derfor kun nyhedsmails til kunder, der har givet lov. Ellers bliver din nyhedsmail nemt blive betragtet som spam.
  • Når du først har fået nogen til at abonnere på din nyhedsmail, skal du give dem lyst til at blive ved med at modtage det, du sender. Du skal altid levere noget, der skaber værdi for dem.

Ved at optimere tilmeldingsformularen på dit website, kan du skaffe flere relevante abonnenter. Formularen skal være synlig på dit website og indeholde en passende mængde af udfyldningsfelter. For at undgå ugyldige mailadresser kan det være en god ide at bede abonnenten om at skrive sin e-mail to gange. Dog kan den længere tid, det tager at udfylde ekstra tilmeldingsfelter, gøre, at folk springer fra. Overvej derfor nøje, hvilke informationer der er vigtigst for dig at vide.

Målret dine budskaber

Den klare fordel ved e-mailmarkedsføring er, at det er nemt at spore, hvem der modtager dine nyhedsmails, hvem der åbner dem, og hvilke e-mailadresser der ikke længere virker. Derigennem kan du let målrette dine budskaber.

De fleste systemer giver dig også mulighed for at se, hvor mange der klikkede sig videre fra nyhedsmailen, og hvor mange der endte med at købe noget. Det giver dig en helt unik mulighed for at analysere, hvilke budskaber der skaber størst værdi for din virksomhed, så du kan tilpasse kommende nyhedsmails ud fra dine indsamlede data.

Vi anbefaler, at du opdeler dine adresselister i forskellige segmenter, så du nemmere kan målrette dine nyhedsmails. Via den information, du får fra tilmeldingsformularen, kan du opdele adresselisten ud fra, hvad dine abonnenter interesserer sig for.

Fokuser på at skabe loyale kunder

E-mailmarkedsføring er meget mere end bare salgsbreve. Forsøger du kun at få folk til at købe eller downloade, går du glip af en stor del af potentialet. Du bør derfor fokusere på den langsigtede brandopbygning frem for det kortsigtede salg.

Nyhedsmails, der ikke fokuserer på at sælge men på at styrke dit brand, er baseret på relationer og giver modtagerne værdi. Ved at tilbyde dine abonnenter noget de sætter pris på, investerer du i fremtiden.

Nyhedsmails, der kun har til formål at sælge, har en kortsigtet effekt. Det giver dig mulighed for at øge din omsætning her og nu, men der er stor risiko for, at dine abonnenter framelder sig din nyhedsmail, da denne form for e-mailmarkedsføring bliver trættende i længden.

Det er vigtigt, at dine nyhedsmails giver værdi for dine abonnenter, og at kvalitet og relevans er i fokus.

Brug god tid på layoutet

”Hvad får jeg ud af at læse dette?” er et spørgsmål, som læserne altid stiller. Din tekst skal derfor give svaret så hurtigt som muligt og give dem en grund til at læse videre. Skriv kortfattet og del teksten op i afsnit. Brug overskrifter, indledninger, fed og kursiv samt punktopstillinger til at fange læserens opmærksomhed.

Den største udfordring ved dit layout er, at forskellige platforme viser dine mails forskelligt. Du bør derfor altid udvikle et layout, der fungerer på flere platforme. Design dine nyhedsmails så de vækker interesse og lokker modtagerne til at klikke på dine links og i sidste ende konverterer modtagerne til kunder.

Har du behov for sparring?

Uanset om du har brug for hjælp til at opsætte tracking på din e-mailmarkedsføring eller til at udforme relevant indhold, kan vi hjælpe dig. Kontakt os på tlf. 72 31 12 31 og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at få størst mulig ROI fra din E-mail Marketing.

 

 

 

Ram plet med AdWords annoncering

Vi hjælper dig med at få den optimale effekt ud af din online annoncering

Læs mere

Ram plet med AdWords annoncering

Ønsker du at tiltrække flere besøgende til dit website, øge dit onlinesalg og få kunderne til at vende tilbage igen og igen? Læs med og find ud af, hvordan du rammer plet med AdWords annoncering

Luk

Google AdWords er et attraktivt annonceringsredskab, der giver dig mulighed for at blive set i samme øjeblik, som dine potentielle kunder søger efter det, du tilbyder. Ved at optimere dine landingssider og målrette dine annoncer efter en bestemt målgruppetype, har du gode muligheder for at konvertere dine besøgende til kunder. Det er målbart, effektivt og fleksibelt.

Sådan laver du effektive og målrettede kampagner;

• Vælg et nemt og relevant kampagnenavn, så du let kan navigere mellem dine forskellige kampagner
• Begræns visningen af dine annoncer til specifikke geografiske områder, hvis det er relevant
• Sørg for at optimere de landingssider, som kampagnerne fører ind til
• Skriv fængende og værdiskabende annoncetekster
• Tilføj annonceudvidelser, så brugerne kan klikke sig længere ind på dit website

Derfor skal du vælge Google AdWords
Der er mange gode grunde til at vælge Google AdWords til markedsføring af dine produkter eller ydelser. Annonceringsredskabet giver dig mulighed for at tiltrække potentielle kunder til dit website, øge dit onlinesalg og konvertere dine besøgende til kunder. Desuden kan du målrette dine annoncer mod bestemte lande, regioner eller byer, så du rammer din målgruppe i helt specifikke og købsklare situationer.

adwords-grafik-1

Få maksimal udbytte af din annoncering
Hvert tredje klik i Googles søgeresultater er et annonceklik. For at få det maksimale ud af din annoncering bør du derfor ikke kun fokusere på dine organiske søgeresultater. Udnyt Googles fulde potentiale ved også at have skarpe og målrettede annoncer, der rammer plet i din målgruppe.

Det er gratis at tilmelde sig Google AdWords, og du betaler kun, når din annoncering har den ønskede effekt, og brugerne klikker sig ind på dit website. Uden at skulle betale ekstra kan du frit justere, afslutte eller sætte dine kampagner på pause. Det sikrer, at du får det optimale ud af dine markedsføringskroner.

Skil dig ud med fængende annoncetekster
Det er vigtigt, at dine budskaber er skarpe og skiller sig ud fra dine konkurrenters annoncer. Du har kun ganske få anslag til at skille dig ud, vække opmærksomhed og få brugerne til at klikke på dine annoncer. Derfor skal du altid lægge vægt på, hvilken værdi dine produkter eller ydelser giver, så brugerne foretrækker at klikke på din annonce frem for en af dine konkurrenters.

Du har kun tre linjer til at fortælle mest muligt om dit produkt, eventuelle tilbud og opfordre brugerne til at klikke sig ind på dit website.

Titlen skal helt kort fortælle, hvilket produkt eller hvilken ydelse der er tale om. Det er en god idé at tilføje brands og navnet på produktet, så annoncerne bliver fundet i situationer, hvor brugerne er så langt i deres købsproces, at de søger specifikt. Titlen må maksimalt fylde 25 tegn.

Beskrivelseslinje 1 skal du bruge til at beskrive dit produkt nærmere. Angiv eksempelvis størrelse, model, pris, farve eller lignende. Beskrivelseslinje 1 må maksimalt fylde 35 tegn.

Beskrivelseslinje 2 er den linje, der skal skille sig særligt ud fra dine konkurrenters. Brug Call to Actions til at fortælle om særlige tilbud, gratis fragt og andre fordele brugerne får ud af at klikke på din annonce. Beskrivelseslinje 2 må maksimalt fylde 35 tegn.

Landingssiden er den side, som brugerne kommer ind på, når de klikker på annoncen. Siden skal indeholde relevant og originalt indhold og gøre købsprocessen nem, så de besøgende ikke klikker sig tilbage og vælger en konkurrent.

Kontrollér dit kvalitetsresultat
Det er ikke muligt at betale sig til gode placeringer i Googles søgeresultater. For at kunne vurdere kvaliteten af dine annoncer, beregner Google en annoncerangering ud fra flere forskellige faktorer. Derfor bør du altid sørge for at optimere følgende faktorer;

• Alle enheder, du målretter dine annoncer mod
• Annoncens forventede klikfrekvens
• Antal klik og eksponeringer, som dit website tidligere har opnået
• Dine annoncers geografiske effektivitet
• Dine annoncers relevans i forhold til søgninger
• Kvaliteten af dine landingssider

Ved at kvalitetstjekke ovenstående faktorer sikrer Google, at både brugerne og dig som annoncør får mest muligt ud af annoncerne.

adwords-grafik-2

Kom godt i gang

Hos Adhost arbejder vi med 360 graders målrettet online markedsføring. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med strategi, opsætning, annoncetekster og løbende optimering af dine annoncer.

Adhost tilbyder;

• Søgeordsanalyser og dataindsamling
• En målbar strategi for din AdWords annoncering
• Opsætning af kampagner og udformning af landingssider
• 360 graders optimering af budgetter, annoncer og landingssider
• Rapportering og rådgivning

Kontakt os på tlf. 72 31 21 31 og hør, hvordan vi kan styrke din virksomheds performance ved hjælp af AdWords annoncering. Vi hjælper dig med at skræddersy og målrette dine annoncer, så du kan maksimere antallet af henvendelser fra din målgruppe.

Værdiskabende leadgenerering

Find ud af, hvem der besøger dit website og gør dem til kunder

Læs mere

Værdiskabende leadgenerering

Har du indimellem følelsen af, at den energi, du ligger i din markedsføring, ikke altid skaber den ønskede værdi for din virksomhed? Læs med her og find ud af, hvordan du forvandler dine besøgende til værdifulde leads

Luk

Leadgenerering er nøglen til øget salg for din virksomhed. Det er en effektiv metode, der skaber interesse omkring din virksomheds produkter eller ydelser.

Der er flere forskellige formål med leadgenerering. Et af dem er at anskaffe sig nye kunder, et andet er at opbygge en database med mange relevante kunder, der kan bruges til udsendelse af nyhedsmails.

Hvad er et lead?
Et lead indeholder informationer om en potentiel kunde, som har udvist interesse for netop din virksomhed. Oftest indhentes informationerne ved at tilbyde en gratis gave. Gaven skal give de besøgende relevant og brugbar information – det kunne være en e-bog, en guide eller en video med værdifuld viden og gode tips fra din virksomhed. Det eneste de besøgende skal gøre, er at ”betale” med deres kontaktinformationer. På den måde har du simpelt og hurtigt skabt en relation til den besøgende og gjort det muligt at målrette din markedsføring til netop denne kundes behov.

Leads kan inddeles i forskellige niveauer, alt efter hvor stor sandsynlighed der er, for at de vil købe en ydelse af dig. Men vigtigst af alt er, at du får skabt en liste med potentielle kunder, som er interesseret i, at du kontakter dem.

Følg din investering
Den klare fordel ved online markedsføring og leadgenerering er, at du kan tracke hver enkel investering og måle, hvilken effekt indsatserne har genereret. Inden de har en strategi for online leadgenerering opdager mange, at det kun er få procent af deres investerede markedsføringsbudget, der reelt skaber værdi for deres virksomhed.

De fleste har en opfattelse af, at online markedsføring blot handler om at skabe relevant trafik til ens website, så de besøgende selv kontakter din virksomhed for eventuelle tilbud. Men her tager de fejl. Ved at fokusere på leadgenerering kan din virksomhed holde kontakten til de besøgende, der ikke udførte en handling i første omgang. Gennem målrettet markedsføring kommer kunderne længere i købsbeslutningen, og du kan skabe stærke og langvarige relationer til dem. Leadgenerering er derfor med til at øge din virksomheds omsætning og skabe tillid til dine eksisterende og potentielle kunder.

Den, der kommunikerer til alle, rammer ingen
Det er vigtigt at kende sine kunder for at kunne målrette sin markedsføring og dermed ramme plet med alle indsatser. Det skaber værdi og tillid, som er altafgørende for din forretning. Med en strategi for online leadgenerering får du en unik mulighed for at øge indsatsen over for de besøgende, der allerede viser interesse for din virksomhed.

Jo flere informationer du får fra dine besøgende, desto mere målrettet kan din markedsføring blive. Men det gælder om at vurdere, hvad der er den rette mængde at udfylde, så de besøgende ikke opgiver undervejs. Det skal være et aktivt tilvalg fra de besøgende og vigtigst af alt, skal deres forventninger matche det, du har at tilbyde.

Du er altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter på tlf. +45 72 31 21 31 for at høre om din virksomheds mulighed for at få flere gode leads. Vi tilbyder effektiv rådgivning og værdiskabende indsatser, der øger din virksomheds konverteringsrate.

 

Vigtige rankingfaktorer i 2016

Bliv klogere på, hvilke rankingfaktorer du skal være opmærksom på i 2016

Læs mere

Vigtige rankingfaktorer i 2016

For at få succes med dine SEO-tiltag, er det vigtigt, at du holder dig opdateret på den konstante udvikling. Googles algoritmer gør SEO-arbejdet krævende og straffer dig, hvis ikke du følger med. Vi giver dig en guide til, hvilke rankingfaktorer du skal være særligt opmærksom på.

Luk

Tænk langsigtet, når du skriver

For at være med i kampen om de bedste placeringer i søgemaskinerne, er det vigtigere end nogensinde før at have gode og lange tekster med relevant indhold. Konkurrencen om de gode placeringer skærpes hele tiden, og følger du ikke med, er det umuligt at bibeholde eller opnå topplaceringer. Des mere relevant tekstindhold du har på dit website des bedre. Overvej derfor, om dine tekster er relevante i forhold til det, dine besøgende forventer.

Tænk langsigtet med dine SEO-tiltag. Det gør, at dit indhold forbliver effektivt. Langtidsholdbart indhold kaldes Evergreen Content. Det er indhold, der er ligeså aktuelt om to år, som det er nu. Evergreen Content kan være alt fra guides og artikler til videoer. En webshop, der sælger fiskeudstyr, kan eksempelvis lave en artikel om, hvordan du binder hjemmelavede fluer. Artiklen er aktuelt både nu og om to år.
Evergreen Content skaber høj ROI, da indholdet er aktuelt og giver værdi over en lang periode.

 

Hvad forestiller dine billeder?

Det er vigtigt med godt tekstindhold, men godt tekstindhold uden billeder kan være tungt for dine besøgende. Derfor belønner søgemaskinerne sider med billeder.

Desværre kan søgemaskinerne ikke se, hvad billeder forestiller. Derfor er det vigtigt at fortælle dem, hvad der er på de billeder, du lægger op. Billeders filnavn skal omhandle noget, der relaterer sig til emnet, og billeders ALT tag (alternativ billedtekst) skal udfyldes med sætninger, der beskriver, hvad der er på billederne. Forestil dig, at teksten skal kunne beskrive over for en blind, hvad billedet forestiller.
Har du eksempelvis en underside, som omhandler kaniner, og er der et billede på siden af kaniner, så bør du navngive billedet kaniner.jpg (filnavnet). I ALT tagget kan du skrive racen eller farven på kaninerne – eksempelvis Billede af hermelin kaniner eller Billede af sorte kaniner.

Ved at fortælle søgemaskinerne, hvad dine billeder omhandler, er du på vej mod gode placeringer. Husk derfor altid at bruge aktuelle billeder, som passer til indholdet på dine landingsider.

 

Linkbuilding er vigtigere end nogensinde før

Søgemaskinerne har stigende fokus på, hvilke links de tillægger værdi. Backlinks af høj kvalitet og aktualitet har stor betydning for Googles algoritme. Derfor er det vigtigt, at du er særligt opmærksom på, hvor links til dit website kommer fra.

Antallet af domæner, der linker til dit website, er afgørende for din placering i søgemaskinerne, men det er ikke uden betydning, hvor dit website får links fra. Det er vigtigt, at siderne, som linker til din side, er autoritære og relevante i forhold til dit eget website. Desuden har 10 links fra 10 forskellige websites langt mere værdi end 100 links fra ét og samme website. Links fra ukvalificerede websites bør fjernes med det samme, så du ikke risikerer en straf.

Evergreen Content kommer dig til gode i forhold til linkbuilding, da det i høj grad kan være med til at øge trafikken til dit website. Når du har langtidsholdbar indhold på dit website, er sandsynligheden for at få links større, og dermed forøges trafikken.

 

Loadhastigheden har stor betydning

Hastigheden af dit website (page speed) er yderst betydningsfuld for brugeroplevelsen. Hvis dit websites indhold loades langsomt, er brugerne hurtige til at forlade dit website til fordel for en af dine konkurrenters website.
For at gøre brugeroplevelsen bedst mulig, belønner søgemaskinerne sider med høj page speed. Derfor sikrer du bedre placeringer, hvis du sørger for, at din page speed er høj.

Googles PageSpeed Insights er et godt værktøj til at vurdere dit websites loadhastighed. Værktøjet giver dig desuden overblik over, hvad du kan gøre for at optimere websitet. Tjek dit eget websites her.

 

Hvis du vil have uddybet ovenstående eller har brug for hjælp til SEO, er du velkommen til at kontakte en af vores erfarne SEO-eksperter. Ring +45 72 31 21 31 eller send en mail til info@adhost.dk.

Husk, at du i 14 dage gratis kan benytte programmet AccuRanker til at få overblik over dine placeringer i søgemaskinerne Bing og Google.

Udnyt fordelene ved Omnichannel Marketing

Bliv klogere på Omnichannel Marketing, og hvordan du optimerer dine kunders opfattelse af dit brand.

Læs mere

Udnyt fordelene ved Omnichannel Marketing

Ønsker du at optimere kundernes opfattelse af dit brand, strømline dit udtryk over flere forskellige platforme og få kunderne til at vælge din virksomhed? Læs med og find ud af, hvordan du udnytter fordelene ved Omnichannel Marketing

Luk

Omnichannel er et begreb, der handler om at strømline oplevelsen på tværs af alle de platforme, du møder dine kunder på. Omnichannel Marketing er en videreudvikling af Multichannel Marketing og Crosschannel Marketing. Er din virksomhed tilstede online, gælder det om at indtænke den helstøbte kundeoplevelse på tværs af alle kanaler, så du kan tiltrække og fastholde brugerne.

Sådan gør du – trin for trin
Undersøgelser viser, at Omnichannel-kunder er langt mere værdifulde end Singlechannel-kunder. De er generelt 47 procent mere profitable. Derfor bør du tænke Omnichannel Marketing ind i din overordnede digitale strategi.

Det tager tid at omdanne din nuværende markedsføringsstrategi til en Omnichannel-strategi. Her er nogle væsentlige ting, du bør være opmærksom på:

  • Vær tilgængelig på alle enheder. Dine kunder bruger både pc, mobil og tablet, når de shopper, og de forventer, at de kan tilgå din hjemmeside på dem alle.
  • Se den digitale platform som butikkens forlængede arm. E-butikken kan ikke længere ses som en selvstændig forretning.
  • Hav det samme sortiment online som offline.
  • Gør brug af in-store eCommerce. Dine kunder vil gerne bestille varen online i butikken, hvis den ikke er på lager.
  • Opret kunderegistrering eksempelvis gennem en medlemsklub. Det giver dig en masse værdifuld data, der er afgørende for en velfungerende forretning.
  • Gør op med silotænkningen på tværs af afdelingerne.
  • Inddrag dine medarbejdere – de er det vigtigste aktiv i arbejdet med Omnichannel.

Sådan får du succes med din Omnichannel-strategi
For langt de fleste virksomheder er den største udfordring at gøre op med silotænkningen på tværs af afdelinger. Kun på den måde kan du opnå succes med din Omnichannel-strategi. For at få succes med Omnichannel Marketing, skal du først og fremmest samle alle markedsføringsplatformene et sted. Det nytter ikke, at en afdeling sidder med ansvaret for den fysiske kundeservice, og en anden afdeling sidder med ansvaret for den online brugeroplevelse. Formår du at skabe en positiv og helstøbt oplevelse af din virksomhed, er du allerede kommet langt.

Følg den teknologiske udvikling
Generation Y er født mellem 1977 og 1994. Springet fra de yngste til de ældste er stort, men fælles for dem alle er, at de er født i en periode med en af de hurtigste teknologiske udviklinger i menneskehedens historie.

For at din virksomhed kan være synlig og skabe interaktion med relevante brugere, er det nødvendigt, at du er tilstede på alle enheder og på de sociale medier. De attraktive forbrugere er vokset op i en digital verden og bruger disse medier til at kommunikere og interagere. Når du som virksomhed formår at udviske linjerne mellem de forskellige enheder og platforme, er du godt på vej med din strategi for Omnichannel Marketing.

 

Vælg det rette SEO bureau

Ved du, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge SEO bureau?

Læs mere

Vælg det rette SEO bureau

Har du svært ved at gennemskue, hvilket bureau der skal lave SEO for din virksomhed? Læs med her og bliv klar over, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge SEO bureau.

Luk

SEO er en svær størrelse at arbejde med. Det synes langt de fleste SEO bureauer også. Søgemaskinerne laver hele tiden nye algoritmer for, hvordan indhold læses, og derfor er det vigtigt, at bureauerne hele tiden følger med i nyeste tendenser og er forudseende for at kunne følge med udviklingen. Lad dig ikke forblænde af bureauer, som udelukkende beskæftiger sig med SEO og har en bred kundeskare. Hvis du ønsker sammenhæng mellem SEO og dine øvrige digitale markedsføringsindsatser i virksomheden, kan det være en fordel at vælge et bureau, som kan hjælpe dig med både AdWords, tracking, landing pages og lignende.

 

SEO bureau

 

Engagement for din virksomhed
Når du skal vælge SEO bureau, er det vigtigt, at du kan mærke, at bureauet er engageret i din forretning og bruger energi på at forstå, hvad du sælger. Gode SEO tekster er velskrevne og henvender sig til brugerne. Derfor bør du aldrig gå på kompromis med kvaliteten af det indhold, som bureauet laver. Indhold, der er skrevet med henblik på at give bedre organiske søgeresultater, bør også altid være indbydende for dine brugere.

Regel nummer et
Vælg aldrig et SEO bureau, som lover dig placeringer på eksempelvis side et eller i top fem. Ingen bureauer kan sikre dig bestemte placeringer. Dine placeringer i søgemaskinerne afhænger af Googles algoritmer og af, hvordan dine konkurrenter er placeret. Hvis flere af dine konkurrenter igangsætter SEO indsatser eller i forvejen har store mængder af godt tekstindhold på deres website, tager det tid og mange ressourcer at komme op og konkurrere om de gode placeringer i søgemaskinerne. Derfor kan bureauer aldrig opnå bestemte placeringer gennem SEO.

Vælg et bureau, som vil rapportere
Vælg et bureau som kan fortælle dig præcist, hvad de gør. Hvis der ikke er gennemsigtighed i det arbejde, som bureauet udfører, er det et dårligt tegn. Et bureau skal altid kunne dokumentere sine indsatser. Spørg derfor om muligheden for at modtage rapportering på det arbejde, som bureauet udfører. Alt SEO kan rapporteres. Det gælder både ved indhold, linkbuilding og ved tekniske forbedringer. Vær dog opmærksom på, at der kan være tekniske rettelser, som kan være svære at forklare rent praktisk, men som har dokumenteret virkning.

Kendskab til din branche
Hvis et SEO bureau allerede har kendskab til din branche, er det en stor fordel. Når et bureau kender din branche, ved de også, hvornår indhold performer godt, og hvilke søgeord der kræver en ekstra indsats for at opnå gode placeringer på. Det bør dog nævnes, at det ikke er alfa omega, at bureauet har kendskab til din branche. Det der er vigtigst er, at bureauet viser interesse for din branche.

Samarbejd om SEO
Byd selv ind med den viden, du besidder. Der er intet SEO bureau, der kan hamle op med den viden, du har om din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at du giver viden fra dig, så kvaliteten af det indhold, der produceres, bliver bedst muligt. Hvis du eller en anden i din virksomhed har mod på at udarbejde tekstindhold om jeres produkter eller services, er det oplagt, at I samarbejder med SEO bureauet om at skrive det. Hvis bureauet ikke ønsker at samarbejde om at producere indhold, bør du overveje, om deres fokus i højere grad er på egen indtjening end på din forretning.

On Page SEO

Sådan laver du perfekt optimerede sider, der sikrer større online synlighed

Læs mere

On Page SEO

Ved du, hvordan du laver perfekt optimerede sider, der øger trafikken til dit website og omsætningen for din forretning? Med denne tjekliste til On Page SEO er du godt på vej

Luk

On Page SEO har stor betydning for hver enkel sides placering i søgeresultaterne, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at optimere alle sider på dit website, der er relevante for din søgemaskineoptimering.

Ved at følge nedenstående tjekliste er du sikret, at dit website bliver optimeret korrekt.

  1. SEO-venlige URL-adresser
    Optimer dit websites URL-adresser, så de er korte og indeholder relevante søgeord. Google har meldt ud, at de første tre ord i en URL-adresse er dem, der får det største fokus af søgemaskinerne. Sørg for kun at anvende relevante søgeord og start med det vigtigste.
  1. Titler med søgeord
    Page Titles er det vigtigste On Page-element i din optimering. Søgeordets placering i titlen har stor betydning for, hvor højt siden indekseres. Derfor bør du altid placere søgeordet som det første i din page title. Husk også at du maksimalt må skrive 55 tegn.
    soegeord
  1. Relevante grafiske elementer
    Engagerende billeder og videoer er med til at reducere websitets bounce rate og dermed sikre, at de besøgende ønsker at bruge længere tid på websitet – to faktorer, der spiller en vigtig rolle i forhold til indeksering på Google.
  1. Udgående links
    Generelt har links en stor betydning i forhold til SEO, og udgående links til relaterede sider har en stor relevans for dine besøgende. Derudover er de samtidig med at styrke dit websites linkprofil markant.
  1. Anvend søgeord i brødteksten
    For at opnå det bedst mulige resultat for hver enkelt side, bør søgeordet optræde i de første 100 ord af brødteksten. Ved at indsætte søgeordet i starten af teksten, hjælper du Google med at forstå, hvad det er, siden omhandler.
    soegeord
  1. Giv overskriften et H1-tag
    Google bruger heading tags til at finde ud af, hvad den pågældende side omhandler og til at forstå, at denne overskrift er sidens hovedoverskrift. Her har du mulighed for at fortælle Google helt konkret, hvilken information brugerne kan finde på den pågældende side.
  1. Sociale medier
    Hvis din virksomhed benytter de sociale medier som en del af den digitale markedsføringsstrategi, bør du tilføje knapper på dit website, der fører videre til din virksomheds sociale profiler. Knapperne kan få din aktivitet på de sociale medier til at stige markant og dermed booste din virksomheds online synlighed.
    sociale-medier2
  1. En god mængde tekstindhold
    Websites med en god mængde tekstindhold indekseres markant bedre end websites, der har mange sider med tyndt content. Sørg for at skrive så meget tekst som muligt på dine sider, så Google har nemmere ved at indeksere siden, og dine besøgende får mest muligt relevant information.

Derfor er SEO vigtigt for din forretning
Hvis du har gjort et godt stykke arbejde med din SEO, kan du være sikker på at skabe mere trafik til dit website, opnå større brugertilfredshed og tiltrække søgemaskinernes opmærksomhed.

Få flere af de rigtige besøgende ind på dit website ved at følge ovenstående tjekliste, så dit website opnår en større online synlighed på de rette søgeord.

Skab flere konverteringer med Call to Action

Motiver dine besøgende med effektive Call to Action-knapper

Læs mere

Skab flere konverteringer med Call to Action

Sender du dine besøgende i den rigtige retning? Med Call to Actions kan du hjælpe dine besøgende videre eller påvirke dem til at udføre en bestemt handling

Luk

Call to Action er en instruktion til dine besøgende, der fortæller dem, hvad de skal gøre for at komme videre på dit website. Call to Actions er nogle af de vigtigste elementer på dit website, når du skal motivere dine besøgende til at købe dit produkt.

Vigtigheden af Call to Action
Call to Action er et vigtigt element på dit website, da det er et værktøj, der potentielt fører til et salg. Udover en direkte relation til et salg, er der flere andre fordele ved at fokusere på Call to Action på dit website. En af fordelene er, at du giver dine besøgende et konkret formål med den information, du netop har givet til dem. En anden er, at du meget præcist kan måle dine konverteringer, så du ved, hvor mange af dine besøgende der aktivt vælger at følge din forslåede handling. Til sidst kan du, med velplacerede stærke Call to Actions, sørge for at dine besøgende ikke er i tvivl om, hvad du kan tilbyde dem.

cta-knap

Er din tekst stærk nok?
Rigtig mange begår den fejl, at de bruger generiske tekster som ”køb” eller ”bestil” på deres Call to Action-knapper. Call to Actions skal opfordre til handling og beskrive det næste naturlige skridt fra dit synspunkt som serviceudbyder. Det kan eksempelvis være ”Hent en gratis e-bog”, ”Klik her for at fortsætte” eller ”Skriv dig uforpligtende op”. Disse eksempler henvender sig direkte til brugerne og giver dem en fornemmelse af fremdrift i en beslutningsproces.

Du kan lave dine Call to Actions ekstra stærke ved at tilføje de søgeord, som de fleste af dine besøgende er kommet ind på dit website med. Er du i tvivl om, hvilke søgeord dine besøgende bruger mest, kan du tjekke det i Google Analytics. På den måde kan du sørge for at gøre dine Call to Actions så relevante som muligt for dine besøgende, så du lettere kan motivere dem til at udføre den ønskede handling.

Gør dine Call to Actions tydelige
De fleste internetbrugere skimmer siden, inden de begynder at læse tekst. Derfor er den visuelle del af dine Call to Action-knapper meget vigtig. Først og fremmest skal grafikken indikere, at brugerne skal trykke for at komme videre. Dernæst skal den matche websitets identitet, men stadig skille sig ud og opfordre brugerne til at klikke. Til sidst skal du sørge for at give dine knapper en god placering. Sørg for at dine besøgende ikke skal scrolle langt ned, da knappen i så fald måske aldrig bliver set. Ved at placere knappen ”Above the fold”, hvor brugerne ikke skal scrolle ned, bliver den set, så snart brugerne kommer ind på websitet.

cta-call

Test forskellige versioner af
Måden hvorpå du finder ud af, om dine Call to Actions fungerer efter hensigten, er ved at teste flere varianter af med forskellige typer af knapper, tekster, placeringer, links, grafik og lignende. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i et af dine produkter, hvor du først tilføjer en bestemt Call to Action-knap på produktsiden, og efter et par uger skifter du den ud med en helt anden variant. Dermed har du et godt sammenligningsgrundlag, der viser dig, hvilken type Call to Action-knap, der sikrer dig flest salg.

En A/B splittest er den mest oplagte metode til at teste en variant op imod en anden. Testen gør det muligt at sammenligne data og derved få et indblik i, hvilken form for Call to Action der har størst effekt på dit website.

Flytning af websites

Find ud af, hvad du skal være særligt opmærksom på ved flytning af dit website

Læs mere

Flytning af websites

Har du planer om en større opdatering af dit website, eller skal du flytte dit website af en anden grund, så er der flere indsatser, du skal være særligt opmærksom på. Det er vigtigt, at de forskellige indsatser udføres korrekt, så dit website bevarer placeringerne i søgemaskinerne.

Luk

Når dit website har eksisteret i en længere periode, har det opnået en vis mængde værdi i søgemaskinerne. Denne værdi er guld værd, når det gælder om at få besøgende ind på dit website. I forbindelse med flytningen af dit website kan du risikere at løbe ind i nogle udfordringer og miste den gode værdi og dine placeringer i søgemaskinerne, hvis ikke du sørger for at udføre nedenstående indsatser.

Websitets URL-struktur
Ved flytningen af dit website er det først og fremmest vigtigt at undersøge, om det er en mulighed at bevare de nuværende URL-adresser, eller om de bør optimeres, så de bliver korte, læservenlige og indeholder relevante søgeord. Hvis dit website i forvejen består af en god og enkel URL-struktur, bør du gå efter at beholde den helt samme struktur, når websitet flyttes. Består dit website derimod af lange eller snørklede URL-adresser, bør du i stedet skifte til en god og langsigtet struktur med optimerede URL-adresser.

301 redirects
301 redirects er en af de vigtigste metoder til at fortælle søgemaskinerne, at dit website er blevet flyttet. Ved hjælp af 301 redirects gør du søgemaskinerne opmærksomme på dine ændringer, så både søgemaskinerne og de besøgende bliver omdirigeret fra den gamle URL-adresse til den nye. Et 301 redirect fortæller dermed, at den pågældende side er flyttet permanent til et nyt sted.

301

Hvis en besøgende kommer ind på en slettet side, og du ikke har lavet et 301 redirect eller en brugervenlig 404 fejlside, vil den besøgende få en besked om, at siden ikke findes. Derved risikerer du, at den besøgende giver op og vælger et konkurrerende website. Med et 301 redirect omdirigeres den besøgende til det sted, hvor siden er flyttet hen eller til en anden lignende og relevant side.

404 fejlside
En 404 fejlside er den side, som de besøgende lander på, hvis der af en eller anden grund er opstået en fejl. Hvis du ikke allerede
har en brugervenlig 404 fejlside på dit website, er det fornuftigt at oprette en i forbindelse med flytningen af dit website.

404

Sørg for, at din 404 fejlside ligner resten af websitet, indeholder en god tekst og har nogle relevante
links. På den måde er der en større chance for, at de besøgende bliver på dit website, frem for at forsvinde igen med det samme.

Page Titles og Meta Decriptions
Page Titles og Meta Descriptions har stor betydning for, om siderne kan bevare de samme placeringer, efter at websitet er flyttet. Derfor er det vigtigt, at du får flyttet dem med over på det nye website, så du undgår markante ændringer i placeringerne i de organiske søgeresultater. I samme omgang har du mulighed for at optimere sidernes titler og beskrivelser, så de er tilpasset Googles nyeste retningslinjer.

Øg brugervenligheden
Dine besøgendes adfærd på dit website er altafgørende, og når du er i gang med at flytte dit website, har du god mulighed for også at forbedre denne del.

Ved at gøre dit website brugervenligt og nemt at navigere rundt på, kan du langt hurtigere konvertere dine besøgende til kunder. Et brugervenligt website opfylder de besøgendes behov og giver dem mulighed for at nå deres mål så effektivt som muligt. Helt konkret betyder det, at du kan opnå længere besøg, flere gentagende besøg, henvisninger fra tidligere besøgende og vigtigst af alt, øget konvertering.

Hos Adhost hjælper vi dig med, at få værdien fra dit gamle website med over på det nye, så dit website bevarer de gode placeringer. Vi hjælper dig desuden med at optimere dit website visuelt, teknisk og indholdsmæssigt, så du er sikret den bedste løsning i forbindelse med flytning af dit website.

Video-SEO øger din konverteringsrate

Få dine videoer vist øverst i søgeresultaterne på YouTube og Google med den rette indsats

Læs mere

Video-SEO øger din konverteringsrate

Ved du, hvordan dine videoer bliver set af flest mulige? Med korrekt brug af video-SEO kan du øge trafikken til dit website og styrke din konverteringsrate. I dag findes der et hav af videotjenester og tilmed et utal af videoer. Derfor risikerer du nemt, at dine videoer drukner blandt konkurrenternes.

Luk

Når du vælger videotjeneste, er det først og fremmest vigtigt, at du fokuserer på platformens synlighed og brugervenlighed i forhold til videoens indhold og din målgruppe. Det skal være nemt for brugeren at interagere ved eksempelvis at dele videoen.

I langt de fleste tilfælde anbefaler vi, at du bruger YouTube. Det er den største platform for videotjenester tæt efterfulgt af Vimeo. Nedenfor giver vi dig indsigt i, hvordan video-SEO kan implementeres i din online markedsføring.

YouTube – et effektivt redskab til markedsføring
Der er både fordele og ulemper ved at bruge videogiganten YouTube. På YouTube bliver der hver dag vist flere hundrede millioner timers indhold, og der genereres afspilninger i milliardvis. Gør dig selv den tjeneste, at du sætter dig ind i platformens funktioner samt fordele og ulemper. Når du er bevidst om platformens funktioner, bliver det nemmere for dig at lave en skarp strategi for dine indsatser, og du undgår, at dine videoer forsvinder i mængden.

Fordele ved YouTube:
• Platformens størrelse er en klar fordel. YouTube har mere end en milliard brugere, der ser flere end 100.000 videoer hvert sekund. YouTube indtager pladsen som verdens største videotjeneste, og det sociale netværk samt den enorme brugertilknytning gør platformen oplagt at bruge til B2C branding.
• YouTube er meget SEO-venlig, og der er gode muligheder for lave indsatser, der øger synligheden af dine videoer. Med gode beskrivende tekster af dit indhold, tags og metabeskrivelser er der god mulighed for at opnå høje placeringer. Husk at konkurrencen er hård, men med en klar strategi og grundighed, er du et stridt foran dine konkurrenter.

Ulemper ved YouTube:
• Kvaliteten af dine videoer på YouTube bliver desværre ofte forringet. Det skyldes, at YouTube komprimerer dine videoer for at give lynhurtige loadtider.
• YouTube stjæler effekten af dine SEO-indsatser. De fleste links går direkte til YouTube frem for til dit eget website. Det betyder, at når din video bliver delt, høster YouTube SEO-gevinsten frem for, at den går til dig. Du kan dog få lidt værdi ved at gøre dit website til vært for opslaget – det gør du ved at tilføje dit eget domæne til opslaget.
• Det er svært at brande din virksomhed gennem YouTube. YouTube høster nemlig også æren for dine videoer, da deres logo ikke kan fjernes fra videoerne.

video

Gør dig bemærket, hvis din målgruppe skal finde netop dine videoer blandt masserne. Googles opkøb af YouTube betyder, at videoresultater vises på Google på lige fod med andet indhold. Derfor kan du give dig selv en fordel ved at investere lidt ekstra tid til optimering af dine videoer. Der findes en lang række parametre, som giver dig mulighed for at forbedre din rangering på YouTube og Google.

Udfyld alle informationer om din video

Når du uploader en video på YouTube, har du mulighed for at indtaste en titel, en beskrivelse, en kategori og en række tags. Det er vigtigt, at det du indtaster i disse felter har fokus på dit/dine søgeord – præcis som ved optimering af alt andet indhold. Videoinformationerne er afgørende for rangeringen, da det i stort omfang er disse, søgemaskinerne vurderer videoer ud fra. Derfor bør du gøre dig overvejelser om, hvilke søgeord og termer der relaterer sig bedst til din videos indhold. Husk at overveje, hvordan din målgruppe søger.

Titlen har stor indflydelse på CTR (Click Through Rate) og er dit blikfang i søgeresultaterne. Titlen skal vække interesse og være fyldestgørende i forhold til din videos indhold. Det er meget vigtigt, at dit/dine søgeord indgår i denne, da titlen har stor indflydelse på, hvilken placering din video får i søgeresultaterne.

Beskrivelsen skal du se som en salgstekst, der skal give målgruppen lyst til at klikke på din video. Det er kun de to første linjer af beskrivelsen, som vises. Derfor er det vigtigt, at du holder den appellerende tekst inden for disse linjer. Resten er teksten skal indeholde dit/dine søgeord og synonymer i en naturlig tekst, der er beskrivende for videoen. Indsæt gerne links til dit eget website. Alle links bliver læst som no-follow, hvilket vil sige, at det ikke giver dig den store backlink-værdi, men uanset hvad læser søgemaskinen linket – så sæt det endelig ind. For at linket bliver klikbart, er det nødvendigt at http:// medtages i linket.

Brug tags når du lægger en video op. Det har stor betydning for, om din video bliver set af din målgruppe. Dine tags fortæller søgemaskinerne, hvad din video handler om, og hvilke søgeord den skal ranke på. Tilføj alle de ord og termer, du kan komme i tanker om beskriver din video, men pas på, at du ikke bevæger dig uden for emnet. Husk at tagge din virksomheds navn – det giver større sandsynlighed for, at det er dine egne videoer,  der bliver vist som relaterede videoer.

Inden du offentliggør din video, er det en god idé at sørge for, at miniaturebilledet af din video er pænt og relevant for videoens indhold. Hvis ikke du selv indsætter et billede, risikerer du, at YouTube udvælger et uskarpt og intetsigende miniaturebillede.

Gør opmærksom på dine videoer
Brug dine øvrige kanaler til at gøre opmærksom på din video. Sørg for, at dine videoer bliver set af flest mulige ved at dele dem på sociale medier og blogs. Desto flere gange dine videoer bliver vist, desto højere rangerer de i søgeresultaterne.

Vælg det rette AdWords bureau

Har du styr på, hvad dit AdWords bureau bør tilbyde dig?

Læs mere

Vælg det rette AdWords bureau

Der er mange bureauer, som tilbyder at hjælpe med AdWords annoncering, men det kan være svært at finde frem til, hvilket bureau der kan hjælpe dig med at få størst succes med din annoncering. Læs med her og bliv klar over, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge AdWords bureau.

Luk

På den ene side er det fornuftigt at vælge AdWords bureau ud fra, hvem der har de bedste salgsargumenter – bureauet skal trods alt sælge dig og dine ydelser eller produkter. Men på den anden side bør du være klar over, at det kræver langt mere end gode salgsargumenter at forbedre dine AdWords kampagner. AdWords er kun en lille brik i det store online puslespil. Derfor er det vigtigt, at bureauet har bredt kendskab til, hvordan du får succes med din online markedsføring og din forretning i det hele taget.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, om et bureau har kompetencerne til at bringe din annoncering op på et højt niveau. Vi har listet en række kriterier, som bør ligge til grund for dit valg af AdWords bureau.

Forstår bureauet din forretning
Det er vigtigt, at du hurtigt fornemmer, at bureauet er interesseret i din forretning. Hvis bureauet ikke har en naturlig interesse for, hvilke parametre der er vigtige for både dig og dine kunder, bliver det svært at sælge dine produkter eller ydelser online.

Det er en stor fordel, hvis bureauet meddeler, at de har arbejdet med andre kunder, som sælger produkter eller ydelser, der ligner dine. På den måde er bureauet allerede inde i, hvilke søgeord og annoncetekster, der virker for netop din målgruppe.

Kan bureauet sammenkoble Google Analytics med Google AdWords
Hvis du er i kontakt med et bureau, som ikke ved eller forstår, hvorfor det er vigtigt at sammenkoble indsatser i Google AdWords og Google Analytics, skal du fravælge bureauet med det samme.

Ved sammenkobling af Google Analytics og Google AdWords får du brugbar viden om dine AdWords kampagner. Den viden kan bruges til at gøre indsatser enormt stærke og effektive. Brugeradfærden for alle søgeord, annoncepositioner og forskellige annoncer bliver tydelige og gør, at du kan følge den direkte omsætning på dine indsatser og derved kan beregne omsætning per klik samt lave ROI-udregninger på søgeords- og annonceniveau.

Kontakt bureauets kunder
Det er en god idé at undersøge, hvordan andre kunder vurderer bureauets indsatser. Hvis bureauet har været i stand til at skabe succes hos andre, kan de også skabe succes for dig, men det er vigtigt, at du selv tager snakken med kunderne og ikke nøjes med at lade dig imponere af logoer og kundelister på bureauets website.

Når du snakker med bureauets kunder, får du en klar indikation af, hvorvidt pris og udbytte hænger sammen, og du får indsigt i, hvilke løsninger bureauet tilbyder.

Du skal have adgang til din AdWords konto
Du ejer dit website, dine kunder og dit brand, og det er vigtigt, at du også har ejerskab over alle dine kampagner, statistikker og data. Hvis din virksomheds kampagner ikke kører på din egen AdWords konto, er der stor risiko for, at du mister alt det arbejde, du har betalt for, hvis samarbejdet med bureauet ophører. Sørg derfor altid for, at det er muligt for dig at kunne skifte AdWords leverandør, uden at du mister det arbejde, som bureauet allerede har lavet for at optimere din konto.

Ved at følge ovenstående er der gode chancer for, at du finder et AdWords bureau, som kan skabe gode resultater for din annoncering og tilmed kan være behjælpelig med at styrke din online forretning.

Styrk dit website med Linkbuilding

Øg dit websites synlighed med intelligent linkbuilding

Læs mere

Styrk dit website med Linkbuilding

Intelligent linkbuilding er en effektiv metode til at øge dit websites synlighed på Google. Men hvilke teknikker tillægges mest værdi, og hvordan vurderer Google, hvilke websites der er de bedste resultater for brugerne?

Luk

Når Google skal vurdere dit website, fokuseres der på mere end 350 forskellige faktorer, men der er især et signal, som Google vægter meget højt – og det er links. Links er hovedessensen for gode placeringer i Googles søgeresultater, da de fungerer som en form for anbefaling af dit website eller en service til dine besøgende.
I dag ser Google mere nuanceret på links end førhen og nedprioriterer dermed websites, der enten overoptimerer eller ikke vægter en effektiv linkstruktur højt. Derfor er det essentielt, at dit website har en struktureret og gennemarbejdet linkprofil – både internt og eksternt.

Indgående linkslink
Google bruger indgående links til at vurdere værdien af dit website. Når andre websites linker til dig, vurderer Google dit website, som en kilde med relevante informationer om det søgeord, der linkes med. Værdifulde indgående links ses som anbefalinger, hvilket giver dit website gode placeringer. Det vil sige, jo flere indgående links dit website får, des højere bliver dit websites placeringer i søgeresultaterne.

Udgående link

Hvor indgående links ses som anbefalinger af dit website, ses udgående links som en service til dine besøgende. Ved at linke til andre websites med relevant indhold for dine besøgende, yder du en god service, og det tillægger Google en høj ærdi.

Intern linkstruktur
En god intern linkstruktur er vigtig for din søgemaskineoptimering, da den hjælper søgemaskinernes robotter til at indeksere alle dine sider. Den interne linkstruktur er især vigtig, da du får åbnet op for nogle gode placeringsmuligheder på Google, ved at alle sider hurtigere indekseres. Derfor bør du have en intern linkstruktur med mange forskellige links og varierede ankertekster.

Ankertekster
En ankertekst er den synlige og klikbare tekst i et link, og netop fordi ankertekster anvendes til at indikere, hvad brugerne kan forvente at finde, er de ligeledes et vigtigt signal for søgemaskiner. Når du laver ankertekster til dine links, handler det om at tænke logisk og gøre dem så naturlige som muligt. Som udgangspunkt bør du undgå at linke blot med det primære søgeord, men har du en forklarende artikel om et ord, vil det være naturligt kun at linke med det pågældende ord.

Behov for sparring?
Linkbuilding kan være meget diffust og avanceret at arbejde med. Derfor er struktureret, gennemtænkt og kontinuerligt arbejde en forudsætning for at opnå effektiv og intelligent linkbuilding. Hos Adhost hjælper vi dig med at opbygge en stærk linkprofil, der øger dit websites synlighed på Google.

 

Undgå de typiske SEO-fejl

Undervurder ikke vigtigheden af de tekniske elementer og indholdet på dit website.

Læs mere

Undgå de typiske SEO-fejl

Det er vigtigt, at du ikke undervurderer, hvor stor betydning SEO har for dit websites rangering på Google. Læs med her og bliv klogere på de typiske SEO-fejl, som nemt kan undgås.

Luk

Du tænker måske, at det ikke har den store betydning, men det har det. Dit websites placering på Google er væsentlig for at opnå succes med dine marketing-indsatser. Det essentielle er en placering på side et på Google, da brugerne for længst har valgt en af dine konkurrenter, hvis dit website befinder sig længere nede i Googles søgeresultater.

SEO er og bliver en god investering, og selvom det måske lyder meget omfattende, er SEO-forberedelse noget af det vigtigste, du kan gøre – især når du skal lancere et ny website.

Mange virksomheder bruger ganske få ressourcer til SEO-indsatser, hvilket har store konsekvenser for deres websites placering på Google. Et godt råd er at bruge mere tid på SEO, da det højner Googles generelle indtryk af dit website og i sidste ende har stor betydning for websitets placering på Google.

Nedenfor er nogle af de typiske SEO-fejl opstillet. SEO-fejl som du nemt kan undgå, hvis du er opmærksom på dem.

Manglende måling af SEO-effekten

Undervurder aldrig, hvor vigtigt det er at måle effekten af dine SEO-indsatser. Alle medarbejdere motiveres af gode resultater og af at se en udvikling i deres arbejde. Det gælder også for SEO. Sæt ressourcer af til at måle effekten af SEO løbende – både før og efter en indsats. Vær ikke bleg for at opstille konkrete mål, så dine medarbejdere ved, hvor de skal lægge kræfterne. Du vil uden tvivl mærke en forskel.

seo-fejl

Misvisende Page Titles og Meta Descriptions

Hvis du hurtigt vil se effekten af SEO så få styr på dine Page Titles og Meta Descriptions.

Der kan være mange grunde til, at Page Titles og Meta Descriptions ikke fungerer optimalt. Enten er du ikke bevidst omkring, hvilken betydning de har, ellers mangler du en guide for, hvordan du skal gøre. Fortvivl ikke – hjælpen er lige ved hånden. Googles retningslinjer gør det nemt for dig at holde dig opdateret på de nyeste regler inden for Page Titles og Meta Descriptions. Så hold godt øje med Google og vær altid opdateret.

Dobbelt indhold

Der eksisterer desværre tit duplikeret indhold på websites, hvilket betyder, at der findes det samme indhold på flere URL-adresser. Det er et stort problem, da det i værste fald medfører, at du bliver straffet på din placering på Google.

Ved hjælp af enkelte omdirigeringer kommer du nemt og hurtigt denne fejl til livs. Du kan bruge 301 redirect, der fortæller Google, at dit website er blevet flyttet til et nyt sted på internettet. Derudover kan du også bruge re=canonical, der beretter Google om, at selvom der er tre, fire eller fem sider med det samme indhold, findes der kun én, der skal kunne findes af Google.

Lad ikke dine keywords styre teksten 

Selvom keywords er meget vigtige i arbejdet med SEO, er det endnu vigtigere, at du bruger dem på den rette måde. Mange begår fejlen og lader deres keywords styre teksten. Det medfører, at brugeroplevelsen, forståelsen og værdien af indholdet bliver mindre, da fokus bliver på at presse så mange keywords ind som muligt.

Hold igen med gentagelser, da Google bliver bedre og bedre til at genkende spam og indhold, der ikke er brugervenligt. Fokuser på det gode indhold, da det er det, der i sidste ende, har stor betydning for din rangering på Google.

Hold dig opdateret

Gør dig selv en tjeneste og hold da opdateret på SEO-fronten. Mange begår desværre en stor fejl ved ikke at holde sig opdateret, og det fortryder de senere. Uden videreuddannelse er dine medarbejdere ikke opdateret, hvilket kan gøre søgemaskineoptimering meget uoverskueligt.

SEO er et felt, der er i konstant udvikling, og hvor der hele tiden kommer nye opdateringer fra Google. Hvad du lærte i 2012 er ikke nødvendigvis længere gældende, og netop derfor er det vigtigt at holde dig opdateret på Google, så du kender til de nye retningslinjer. Sørg ligeledes for, at dine medarbejdere holder sig ajour gennem kurser og via sparring med andre.

Teknisk SEO er fundamentet for effektiv optimering

Den tekniske del af SEO har stor indflydelse på dit websites synlighed i søgemaskinerne

Læs mere

Teknisk SEO er fundamentet for effektiv optimering

Teknisk SEO er et område, der for de fleste kan være svært at mestre, men ikke desto mindre et område, som der er et stigende behov for at arbejde intenst med.

Luk

For at opnå succes med SEO kræver det indsigt i et websites opbygning og struktur samt viden om, hvad Googles algoritmer tillægger mest værdi ved et website. Hos Adhost har vi god erfaring med alle aspekter inden for SEO – både den tekniske del og indholdsdelen.

Når vi arbejder med søgemaskineoptimering af websites, er der mange forhold ved webarkitekturen og back-end teknologierne, som har stor betydning for søgemaskineoptimeringen. Derfor er det vigtigt at komme hele vejen rundt og få udført et gennemgående ”sundhedstjek” af websitet.

Få styr på de basale tekniske udfordringer

Tekniske udfordringer kan forhindre dit websites mulighed for at blive placeret højt i de organiske søgeresultater. Det kan være få og meget simple indsatser, der skal til for at sikre øget synlighed på Google. Nedenfor har vi listet nogle af de vigtigste tekniske udfordringer, som du bør være særligt opmærksom på i forhold til tekniske SEO.

URL-struktur
Et websites URL-struktur er et undervurderet aspekt inden for SEO, men det har rent faktisk en stor betydning for indekseringen af dit website. Derfor bør du tjekke om dit websites URL-struktur opfylder følgende kriterier:url

  • Brug af relevante søgeord
    Det er vigtigt at bruge relevante søgeord og adskille dem med en bindestreg.
  • Kort og præcist
    URL-adresserne bør være så korte og præcise som muligt.
  • Korrekt anvendelse af parametre
    Ved at definere kategori, mærke og produkt kan Google lettere forstå sidens kontekst.
  • Undgå Duplicate Content
    Google straffer websites, der har flere forskellige URL-adresser med det samme indhold.

Optimering af billeder
Billederne på dit website kan bidrage positivt til den samlede vurdering af websitet, hvis de er blevet optimeret ud fra Google retningslinjer. Google bruger både billedets filnavn og ALT Tag til at vurdere, hvor meget værdi og relevans siden har for brugerne. Derfor bør alle billeder på dit website have søgeordsoptimerede filnavne og ALT Tags.

Duplicate Content
Googles samlede vurdering af dit website påvirkes negativt, hvis det indeholder Duplicate Content. Dette gælder både sidernes titler, beskrivelser og selve brødteksterne. Derfor er det vigtigt, at alle sider enten er unikke eller har et Canonical Tag, der fører tilbage til den originale side, men bevarer linkværdien for de øvrige sider.

HTTP statuskoder
Når Google gennemgår dit website, genereres der HTTP statuskoder. Hvis koderne er status 200 eller 301, er alt, som det skal være på dit website. Statuskoderne 302 og 404 bør du derimod ændre hurtigst muligt for at skabe en bedre brugervenlighed og for at sikre, at værdien af indhold og links på siderne føres med videre. Status 302 er et midlertidigt redirect, der fører brugerne videre, men sidens linkværdi frafalder. Status 404 er en fejlside, der bør slettes helt eller føres videre til en tilsvarende side med et 301 redirect.

Få den rette hjælp til teknisk SEO

Teknisk SEO kan være lidt af en videnskab, og det er nødvendigt at holde et vågent øje på udviklingen af de forskellige SEO-indsatser, så der kan laves ændringer, der med garanti vil forbedre dit website.

Hos Adhost har vi mange års erfaring med teknisk SEO, og vi ved, hvordan vi kan sikre dig gode resultater med SEO i dag og fremover – uanset om dit website har en simpel eller mere kompleks opbygning.

Mobilvenlighed påvirker rangering direkte

Hvis dit website ikke er mobiloptimeret, risikerer du at miste gode placeringer

Læs mere

Mobilvenlighed påvirker rangering direkte

Hvis dine placeringer på Google er dalet, kan det skyldes, at dit website ikke er mobiloptimeret. Google har siden slutningen af april i år straffet websites, der ikke er mobilvenlige

Luk

Gennem de seneste år har der været kraftig stigning i brugen af mobile enheder. Trafik til websites fra mobile enheder er vokset med hele 62% siden 2014. Google implementerede derfor den 21. april i år en ny algoritme, der straffer websites, som ikke er mobilvenlige. Algoritmen gør, at søgeresultaterne for websites, der ikke er mobiloptimeret, bliver nedprioriteret. Dog gælder nedprioriteringen i søgeresultaterne kun for individuelle sider, hvilket gør, at det kun er de sider, som ikke er mobilvenlige, der bliver nedprioriteret. Algoritmen gælder kun for søgninger fra smartphones og ikke fra tablets – endnu.

mobilvenligt_website_model

Synlighed på Google er alfa omega
I gennemsnit kommer 95% af alle besøg fra søgemaskiner fra Google. Derfor er det utrolig vigtigt, at dit website er synligt i Googles resultater. Der er mange faktorer, der spiller ind, når Google vurderer dit websites mobilperformance. De to vigtigste faktorer, som Google analyserer på, er hastighed og brugervenlighed – to faktorer som naturligt går hånd i hånd, fordi et langsomt website ganske enkelt ikke er brugervenligt.

Brugernes signaler, eller mangel på samme, er vigtige for Google og tages derfor med i vurderingen af dit website. Hvis de besøgende vender hurtigt tilbage til søgeresultatsiden efter at have klikket på dit website, eller hvis brugerne slet ikke besøger dit website, påvirker det naturligvis din rangering negativt. Siden november 2014 har Google markeret mobilvenlige sites på søgeresultatsiden for søgninger fra en mobiltelefon. Den service gør, at brugere som søger fra en mobiltelefon nemt kan frasortere websites, der ikke er mobilvenlige. Det betyder, at hvis dit website ikke er mobilvenligt, er du en af dem, der bliver frasorteret.

Er dit website mobilvenligt?
Der er en række punkter, som du selv kan tjekke for at undgå, at Google diskvalificerer dit website som mobilvenligt.
– Er teksten på dit website læsbar, så brugeren ikke er nødt til at zoome for at læse indholdet?
– Vises hele websitets brede, så brugeren ikke skal slide til siderne for at se hele websitets brede?
– Er dine trykbare ikoner tydelige og nemme at tilgå?

Hjælp til selvhjælp – værktøjer
Google har udviklet værktøjet Test af mobilvenlighed, der hurtigt fortæller dig, om dit website er mobilvenligt.

Hvis du vil have et mere detaljeret overblik over, hvordan du kan forbedre dit websites performance, er Googles værktøj PageSpeed Insights meget brugbart. Værktøjet fortæller præcist, hvilke svagheder dit website har, og hvordan problemerne løses.

E-mail Marketing anno 2015

Kommuniker med dine kunder på en af de mest effektive og billige måder

Læs mere

E-mail Marketing anno 2015

Nyhedsmails er en af tidens mest effektive markedsføringskanaler. Det skyldes blandt andet, at det er enkelt, billigt og målbart

Luk

Hos Adhost følger vi hele tiden med i udviklingen inden for online marketing. Men på trods af, at der konstant dukker nye medier og tendenser op, er E-mail Marketing stadig et af vores fortrukne fokusområder.

Strategisk E-mail Marketing

For at styrke relationer til eksisterende og potentielle kunder, generere mere salg og øge trafikken til websitet er det nødvendigt at udarbejde en klar strategi for E-mail Marketing. Selv de dygtigste inden for E-mail Marketing må arbejde kontinuerligt på at skaffe nye abonnenter og forbedre de forskellige elementer i deres nyhedsmails.

Hos Adhost står vi klar til at hjælpe dig med at skabe en effektiv strategi for E-mail Marketing, der skaffer flere abonnenter og øger trafikken til dit website.

Fire retningslinjer, der styrker dine nyhedsmails

Fokuser altid på modtagerne
Udnyt dine indsamlede data fra andre markedsføringsindsatser til at undersøge helt præcist hvilke produkter, arrangementer, services og lignende, som abonnenterne er interesseret i.

Brug emnefeltet med omhu
De fleste af dine abonnenter modtager mange e-mails hver dag, som de hurtigt scanner og sorterer imellem. Emnefeltet skal derfor altid være kreativt, sælgende og opsigtsvækkende.

Lav tydelige CTA-knapper
Dine abonnenter må aldrig være i tvivl om, hvad de skal foretage sig, når de læser din e-mail. Anvend Call to Action til at gøre det nemt for abonnenterne at udføre den ønskede handling.

cta

Skriv kort og præcist
De fleste internetbrugere læser ikke hele din tekst, de scanner den. Det samme er gældende ved E-mail Marketing. Skriv derfor kort, præcist og sælgende med fokus på Call to Action.

Få flere abonnenter ved hjælp af pop-ups

Som en del af din E-mail Marketing strategi kan du implementere pop-up-vinduer på dit website. Vores søsterselskab Conduze hjælper virksomheder med at lave unikke pop-ups med specifikke budskaber, der opfordrer de besøgende til at tilmelde sig nyhedsmails.

Conduze har blandt andet hjulpet det danske rejsebureau, Danski, med at skaffe flere abonnenter til deres nyhedsmails. Førhen anvendte Danski ikke E-mail Marketing til leadgenerering eller i salgsøjemed, men det gør de nu.

01_popup_se_konkurrence

Formålet med pop-up-vinduet har været at øge antallet af tilmeldinger til nyhedsmails ved at tilbyde unikke tilbud og mulighed for at vinde en skirejse.

Efter at Conduze’ pop-up leadbooster blev implementeret på websitet, steg antallet af tilmeldinger til Danskis nyhedsmails hurtigt. Indsatsen medførte, at 17% af alle nye tilmeldinger kom via pop-up-vinduet.

Ram plet med dine pop-ups

Få dine brugere til at interagere ved at bruge intelligente pop-ups

Læs mere

Ram plet med dine pop-ups

Pop-ups er en markedsføringsform, der ofte er hadet af brugere men elsket af markedsføringsfolk. Brug dine pop-ups til at servicere dine kunder frem for at genere dem med irrelevante informationer

Luk

I en fysisk butik forventer du, at personalet står til din rådighed og guider dig gennem dit køb – pop-ups bør gøre det samme for brugerne på dit website.

Sørg for at have brugerens behov og adfærd i fokus, når du udtænker din pop-up strategi. Pop-ups bør skabe interaktion og skal derfor designes, så de tilbyder kunderne support, giver et lille skub til at færdiggøre en handel eller opfordrer til at tage kontakt.

Intelligente pop-ups

Få dine brugere til at interagere gennem intelligente pop-ups og styrk konverteringsraten for dine besøgende. Intelligente pop-ups kan målrettes brugernes adfærd og derved differentieres til forskellige kundegrupper. Herved engageres kunderne til interaktion på det helt rette tidspunkt.

Det er vigtigt, at dine brugeres adfærd er i fokus, når du udtænker en pop-up strategi. Når pop-ups tilpasses brugernes adfærd, kan de kombineres med ydelser, tilbud eller opfordring til kontakt, der rammer plet i forhold til deres behov.

Conduze

Conduze har udviklet en unik pop-up builder, hvor du nemt kan opbygge intelligente pop-ups med specifikke budskaber, der er målrettet dine brugeres adfærd og indbyder til interaktion. Det giver dig mulighed for at formulere klare differentierede budskaber, der konverterer.

Der er stor forskel på, hvordan brugernes færden på dit website er, hvor mange gange de har besøgt siden, og fra hvilken kilde de kommer. Med Conduzes værktøjer bliver det nemt at gennemskue, hvordan dine pop-up indsatser skal udformes, og hvordan de forskellige indsatser performer.

Placering af pop-ups

Placeringen af pop-ups er mindst lige så vigtig, som differentierede budskabet er. Dine pop-ups må ikke være forstyrrende for brugernes færden på dit website og skal nemt kunne lukkes ned igen. Det er en fordel, når pop-ups er styret af cookies, så brugerne ikke skal eksponeres flere gange for en pop-up, som de har lukket ned en gang.

Resultater af intelligente pop-ups

Vores kunder har haft stor gavn af intelligente pop-up indsatser. Nedenfor kan du se et par eksempler på, hvad intelligente pop-ups kan bruges til.

 

dyrernesbutik_popup

Tilmeldinger til nyhedsbreve

Vi har blandt andet hjulpet Dyrenes Butik med at få flere nyhedsbrevstilmeldinger gennem intelligent pop-up. Indsatsen har givet Dyrenes Butiks omkring 200 flere tilmeldinger per måned. Nyhedsbrevene står for omkring 15% af salget i webshoppen, så det har givet stor økonomisk gevinst for Dyrenes Butik.

 

02_køberkartotek_popup

Tilmeldinger til køberkartotek

Med intelligent pop-up har vi hjulpet ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen til at generere flere tilmeldinger til deres køberkartotek. Indsatsen har gjort, at der er 30% flere, som skriver sig op i køberkartoteket om måneden – 60% af dem ender som kunder.

 

00024_AaM_PopUp_800x500

Salgsvurderinger

Aarhus Mæglerne har brugt intelligent pop-up til at få flere brugere til at kontakte dem for en salgsvurdering. De høster nu op imod ti salgsvurderinger mere om måneden, hvoraf syv bliver til kunder.

Ti fokusområder for effektiv SEO

God SEO kræver struktur og gennemtænkte indsatser.
Læs vores ti råd

Læs mere

Ti fokusområder for effektiv SEO

Google har fokus på at eliminere spam og forbedre brugeroplevelsen gennem bedre indhold. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du bruger tid på at gøre dit indhold interessant og unikt

Luk

 

1) Indhold kræver mere dybde og flere detaljer end hidtil

Der var engang, hvor det var nok at producere indhold på omkring 500 ord et par gange om ugen for at opnå gode resultater i de organiske søgeresultater. Gode tekster af høj kvalitet har stadig værdi, men vi vurderer, at længere artikler på 2500-7000 ord fremadrettet vil skabe endnu mere værdi.

2) Differentieret indhold hjælper med at skabe interesse

Det er vigtigt, at du er allestedsnærværende og gør, hvad du kan for at snige dig uden om støj fra dine konkurrenter. For at gøre dig synlig, er det nødvendigt at skabe indhold, som er interessant og fangende for din målgruppe. Det er en stor fordel at skabe differentieret indhold, som er tilgængeligt på flere forskellige platforme.

sociale-medier23) Vær en troværdig afsender

Det er ikke kvaliteten af en enkelt SEO indsats, som har betydning for din synlighed, det er det totale indtryk af alle dine indsatser. Google er blevet meget bedre end tidligere til at analysere det indhold, du lægger op. Derfor er det vigtigt, at du viser Google, at du er kvalificeret til at udtrykke dig om de emner, som dit indhold omhandler.

Sørg for at etablere autoritet ved at skabe indhold, som dine brugere uopfordret får lyst til at dele. Rangeringen af nyt indhold bliver blandt andet vurderet ud fra, hvordan brugerne på de sociale medier interagerer – hvor frekvent du poster indhold, og hvor god kvaliteten er af de sider, som du linker til, er.

4) Det er vigtigt at kvaliteten af links er høj

Hidtil har det været nok at være grundig med sin linkbuilding, men i dag er det ikke helt så simpelt at få en god linkprofil. Det skyldes, at Google løbende udvikler nye og mere avancerede justeringer med henblik på at kunne måle kvaliteten af links og samtidig forhindre link-spammere.

Alt fra betalte advertorials til private blognetværk vil fortsat være vigtige elementer i krigen mod spam. Det betyder, at der ikke alene bør tages et retrospektivt blik på linkprofiler, men at virksomheder i stedet bør lave en strategi med fokus på opfindsomhed og Googles retningslinjer.

Grundet Googles mere nuancerede blik på links i dag i modsætning til førhen, er de gode links vigtigere end nogensinde før. Med en konkret plan for den fremtidige opbygning af links, er det muligt at opbygge en stærk linkprofil.

5) Skab værdi gennem afvekslende indhold

Et af de områder som blev ramt af Googles opdatering Penguin var sider, der var overoptimeret i forhold til ankertekster.

Hvis mere end 30% af dine ankertekster er identiske, kan Google gennemskue, at du aktivt prøver at manipulere dig til bedre søgeresultater. Derfor er der vigtigt, at du fremadrettet er opmærksom på at linke ud fra et organisk perspektiv.

fokusomraader-vaerdi

6) Gode designs har stor betydning for din konvertering

Gode designs har stor betydning for brugeroplevelsen på dit website. Flotte gennemtænkte designs viser professionalisme, og brugerne får indtryk af, at din virksomhed er legitim og struktureret.

Derudover kan gode designs være til stor hjælp i forhold til konverteringer. Med et godt og struktureret design er du med til at bestemme, i hvilken retning dine besøgende skal for at blive omdannet til aktive brugere. Det er en fordel at splitteste dit indhold for at sikre, at det performer og konverterer optimalt.

7) Del dit indhold på blogs og fora

En af de mest populære og effektive måder at linkbuilde på i dag er, at dele opslag på fora og blogs. Det er en god måde at kultivere forhold til andre i branchen på og nå ud til nye brugere. Dog forudser vi, at Google vil indføre stigende kontrol af denne markedsføringsmetode,og derfor skal du være omhyggelig, når du fremover bruger denne metode.

sociale-medier3

8) Sociale medier

De sociale medier er kommet for at blive og er gode kanaler for markedsføring. Med implementeringen af Google Plus for to år siden blev det tydeliggjort, at sociale medier i stigende grad er blevet vigtige at bruge i din markedsføring. Derfor det er ekstremt vigtigt, at du holder fokus på indholdsoptimering af din tilstedeværelse på de sociale medier.

9) Et mobilvenligt website er alfa omega

Op imod 80% af brugerne på nettet anvender smartphones til at søge på. Derfor er det endnu vigtigere end hidtil, at dit website er mobilvenligt, og at det loader hurtigt. Mere end 40% af brugerne vil forlade dit website med det samme, hvis det ikke er tilpasset deres mobiltelefon. Derudover vil din placering på Google falde markant. Det skyldes, at Google har ændret sin søge-algoritme på mobiltelefoner. Det betyder, at hjemmesider som ikke er optimeret til mobil bliver nedprioriteret i søgeresultaterne og overhalet af de hjemmesider, som er mobilvenlige.

10) SEO bliver mere og mere strategisk

Det er blevet mindre værd end tidligere at bygge links op og skrive specifikke koder. Fremover skal du fokusere på metoder, som er mere langsigtede. Lav en indholdsstrategi, en linkbuilding strategi og en strategi for brugen af de sociale medier. Når du har en sund strategi for, hvordan du vil bruge disse tre, har du et stærkt fundamentet for, hvordan din hjemmeside skal bygges op for at opnå en stærk performance på søgemaskinerne.

Øg effekten af SEO

SEO dækker over mange discipliner, som er under konstant udvikling

Læs mere

Øg effekten af SEO

Søgemaskineoptimering dækker over mange discipliner, som er under konstant udvikling. Derfor kan det være udfordrende at holde sig opdateret på nye tendenser

Luk

Det er spændende at arbejde med SEO, men det kræver hårdt arbejde at følge med i udviklingen, som går lynende stærkt. Her er vores bud på, hvad virksomheder specielt skal holde fokus på for at øge effektiviteten af SEO-indsatser.

Skærpet konkurrence om førstepladsen
Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for at skabe god ROI gennem SEO. Det betyder, at konkurrencen hele tiden bliver skærpet, og at virksomheder skal holde sig opdaterede for at beholde sin gode placering på Google.

Intensiveret konkurrence betyder, at der opstår et øget behov for kompetent rådgivning inden for søgemaskineoptimering. De stærkeste og mest relevante links bliver flere penge værd, og der skal skarpe tekstforfattere til for at skabe større værdi med semantisk korrekte og engagerede tekster til virksomhedernes websites.

Alle kanaler bør optimeres
Lynhurtige internetforbindelser tillader virksomheder at bruge billeder og videoer som aldrig før. Det betyder, at der ikke længere kan sættes lighedstegn mellem indhold på et website og tekst.

soegemaskineoptimering

Kunder har forskellige behov, når de søger information på et website. Nogen kunder foretrækker at læse indhold, mens andre hellere vil inspireres gennem visuel kommunikation. Det er ligeledes forskelligt, hvordan virksomheder bedst præsenterer sin branche, hvilket giver udfordringer i forhold til søgemaskineoptimering. Googles robotter kan for eksempel ikke indeksere og rangere en video på samme måde som med en tekst. Virksomheder bør derfor bruge tid på at sikre SEO-venlig hosting, bruge alt-tags på billeder og udfylde htlm-tags korrekt. Det kan være en stor fordel at rådføre sig med SEO-specialister for at opnå de bedste resultater.

Fokus på linkbuilding
Gennem de seneste år har linkbuilding udviklet sig markant. Tidligere gav et forkert link blot ingen værdi – i dag kan forkerte links direkte skade et websites placering. Af denne grund er det meget vigtigt at være omhyggelig med linkbuinding.

Linkbuilding er enormt effektivt, hvis relevante links rettes mod de rigtige sider. Derfor er det en stor fordel for virksomheder at sætte sig grundigt ind i, hvordan linkbuilding virker eller søge professionel rådgivning for at sikre sig, at resultatet af linkbuilding bliver så effektiv og relevant som muligt.

Boost dit salg med Google Shopping Ads

Promover dine produkter gennem effektiv Google Shopping Ads

Læs mere

Boost dit salg med Google Shopping Ads

Google Shopping Ads giver virksomheder mulighed for at promovere deres produkter med et billede og et direkte link til et specifikt produkt

Luk

Google Shopping Ads er en udvidelse af AdWords annoncering. Det er en målrettet annonceringsform, som skaber større opmærksomhed og langt mere kontrol over de forskellige kampagner. Det giver virksomheder mulighed for at tiltrække potentielle kunder ved hjælp af billeder, priser og direkte links.

Højere konverteringsfrekvens end traditionelle PLA
Den nye og forbedret udgave af Product Listing Ads gør det nemt og billigt at få flere besøgende direkte ind på en webshop og til det produkt, som der er blevet søgt efter på Google. Det betyder en langt højere konverteringsfrekvens end ved de traditionelle Product Listing Ads og bannerannoncering.

Google Shopping Ads er en af de bedste og billigste annonceringsformer. Dette skyldes blandt andet de relativt lave klikpriser, at salget boostes væsentligt, samt at brugerne ved helt præcist, hvad det er, de klikker sig ind på, da både prisen og et billede af produktet angives i annoncen.

google-shopping-ads

Opsætning af Google Shopping Ads

      • Start med at opsætte et produktfeed, som hver dag henter de rette data i forhold til billeder, tekster og priser
      • Dernæst skal produktfeedet sættes op via en Google Merchant konto
      • Når produktfeedet er godkendt og Google Shopping kampagnerne opsat, er det muligt at angive et dagligt maxbudget og klikpris for hver kampagne
    • Efter et par uger har du det fulde overblik over, hvilke produkter der konverterer, og hvilke der ikke gør

Automatisk opdatering af Google produktfeed
Google produktfeed bruges til at danne et data feed med alle produkter i en webshop. Derved oprettes lister med produktoplysninger, der bruges til at vise dynamiske annoncer og annoncer med produktinformation. Produktfeedet vil derfor løbende blive opdateret automatisk, alt efter hvordan produktsortimentet ændrer sig.

Ud fra listerne med produktoplysninger til hver enkelt produkt, vil der automatisk blive lavet en passende annonce. Annoncen vises på Google ved søgninger, der er relevante for produktet.

Få hjælp til opsætning og vedligeholdelse
Har du behov for hjælp til opsætning eller optimering af dine Google Shopping Ads, er du altid velkommen til at kontakte en konsulent hos Adhost. Vi har den rette erfaring, når det gælder om at skabe resultater med Google Shopping Ads.

Intelligent Call Tracking

Hvilke kilder kommer dine opkald fra? Få værdifuld indsigt med Call Tracking

Læs mere

Intelligent Call Tracking

Er du klar over hvilke kilder dine opkald kommer fra? Hvis ikke, går du allerede glip af værdifuld indsigt, der kan benyttes til at optimere din virksomheds konverteringsevne

Luk

Call tracking giver virksomheder det fulde overblik over alle indgående opkald fra online aktiviteter som SEO og AdWords annoncering. Derved kan virksomheder hurtigt indsamle helt præcise data fra potentielle kunder og spore alle opkald tilbage til kilden.

Hvad får potentielle kunder til at ringe?
En af de måder potentielle kunder foretrækker at komme i kontakt med virksomheder på, er ved at foretage et opkald. Derfor er det vigtigt, at undersøge præcist hvad det er, som får dem til at ringe, og ikke mindst hvilke kilder opkaldene kommer fra.

Ved hjælp af effektiv call tracking kan virksomheder målrette deres online marketing indsatser ved at fokusere på de kilder, der kommer flest opkald fra, samt hvilke tilbud og budskaber, som får folk til at ringe.

Formålet med call tracking
Call tracking giver virksomheder mange fordele i forbindelse med optimering af online marketing indsatser. Det giver blandt andet større indsigt i brugeradfærd, mere præcise data, information om indgående opkald, samt viden om hvilke trafikkilder, der genererer flest opkald.

På baggrund af den indsamlede data kan virksomheder omsætte besøgende til kunder og lave nye investeringer, der sikrer et forbedret ROI.

pop-up

Intelligent call tracking software
Vores søsterselskab Conduze giver virksomheder mulighed for at designe pop-ups, spore opkald og målrette annoncering.

Conduze samarbejder med små og store virksomheder om at skabe stærke strategier for call tracking, der sikrer resultater på bundlinjen. Desuden får virksomheder mulighed for at designe intelligente pop-ups, der er tilpasset målgruppen og opfordrer til interaktion.

Vil du høre mere om en løsning fra Conduze?
Lad Conduze hjælpe dig godt i gang med call tracking, så du kan få en unik indsigt i alle opkald til din virksomhed. Lige nu kan Conduze tilbyde en gratis prøveperiode på 14 dage, så du kan få en idé om, hvor stor betydning call tracking har for optimeringen af din markedsføring.

Vil du vide mere om dine muligheder for optimering og målretning af din markedsføring, eller har du spørgsmål vedrørende call tracking? Så besøg Conduze som tilbyder en løsning til ethvert behov.

Målrettet AdWords annoncering

Optimer din AdWords annoncering gennem optimering af Adwords annoncer

Læs mere

Målrettet AdWords annoncering

AdWords annoncering er uden tvivl en af de mest effektive former for online annoncering. Det gør virksomheder synlige på nettet og tiltrækker relevant trafik

Luk

Ved opsætning af Google AdWords kampagner er det vigtigt, at kampagnerne planlægges ud fra virksomhedens værdier og kundernes behov. Derfor bør det overvejes grundigt, hvad der forventes at opnå med AdWords annoncering, så budskaberne kan tilpasses herefter.

AdWords step by step
Start med at stille dig selv følgende spørgsmål:

      • Hvad vil jeg opnå med kampagnerne?
      • Hvor stort et beløb vil jeg bruge om måneden?
      • Hvilken målgruppe ønsker jeg at ramme med kampagnerne?
    • Hvordan adskiller jeg mig fra konkurrenterne?

Det næste skridt er at opsætte et mål for hver enkel kampagne. Her er det en fordel at opdele kampagnerne i temaer eller bestemte produktlinjer. Når temaerne skal vælges, er det er afgørende, at du hele tiden har din målgruppe i tankerne, og at lokalisationen tilpasses til det område, hvor du udbyder din service, for at annonceringen kan give de bedste resultater.

Herefter skal hver kampagne opdeles i forskellige annoncegrupper for at skabe fokus og enkelthed. Hver annoncegruppe bør ligeledes have et fælles tema, som kan være et enkelt produkt eller en service, så kampagnerne målrettes ud fra kundernes interesser og behov.

Når du til sidst skal udfylde de tre korte linjer i annoncen, er det vigtigt, at have fokus på nogle helt skarpe budskaber. Det er ofte en god idé at fortælle om et specifikt tilbud, der er tilpasset målgruppen, for at fange potentielle kunders opmærksomhed.

Opnå høj konvertering med de rette søgeord
Valget af søgeord har stor betydning for, hvordan dine kampagner vil performe, samt om potentielle kunder har nemt ved at finde dit website. Fokusér enten på et bestemt søgeord eller en kombination af søgeord i dine kampagner, men sørg for at du ikke laver søgeordssætninger på mere end tre ord, da to eller tre ord oftest giver de mest præcise resultater.

For at sikre høj konvertering, relevant trafik og lave omkostninger, er det nødvendigt at fokusere på, hvad der er størst sandsynlighed for, at brugerne søger på. Det er dog en god idé ikke at vælge alt for oplagte søgeord, da konkurrencen og klikprisen ofte er meget høj. Derfor bør du se bort fra de brede varegrupper, som mange søger på og i stedet fokusere på specifikke produkter, som leder brugerne direkte videre til et køb.

Har du behov for sparring?
Uanset om du har behov for hjælp til opstart eller til generel optimering af dine AdWords kampagner, står vi hos Adhost klar med rådgivning, der sikrer din virksomhed det størst mulige afkast af annonceringsinvesteringer.

Landing page-optimering

Gør besøgende til betalende kunder gennem landing page optimering

Læs mere

Landing page-optimering

Landing page-optimering handler om at gøre landing pages så effektive som muligt, så de konverterer flest muligt besøgende til betalende kunder eller aktive brugere

Luk

En landing page er den første side, som en potentiel kunde rammer på et website. Besøgende bruger i gennemsnit otte sekunder på at vurdere, om de er endt det rigtige sted. Derfor er det enormt vigtigt at have gennemtænkt sine landing pages, så de indbyder til interaktion. Desto flere handlinger på et website desto bedre ROI for virksomheden.

Styr kundens beslutningsproces
Den optimale landing page er nem og overskuelig. Det skal være attraktivt for den besøgende at tage i mod det, der udbydes på websitet. En landing page skal indbyde og guide besøgende gennem deres beslutningsproces. Beslutningsprocessen sker selvfølgelig i hovedet på brugeren, men med den rette landing page kan virksomheder påvirke processen og forhåbentligt konvertere besøgende til betalende kunder eller aktive brugere.

Opstil et klart mål for din landing page
Optimering af landing pages er ikke gætteri, det kræver grundig analyse at tilpasse de rette elementer, for at det giver gode resultater.

Et godt sted at starte sin optimering er på de sider, som har en høj bounce rate. Virksomheder finder ud af hvilke landing pages, der bouncer højest ved at analysere dem på sin Google Analytics konto.landing-page

Kontroller, hvor brugeren lander
Send aldrig brugeren til forsiden – send altid brugeren til en unik landing page.   Det er vigtigt at sørge for at det første, der møder den besøgende fra en annonce, handler om det, som annoncen kommunikerede, så det er tydeligt for den besøgende, at vedkommende er landet det rette sted.

Seks hurtige:

      • Bekræft over for de besøgende, at de er landet det rigtige sted
      • Få den besøgende til at føle sig velkommen – websitet skal være indbydende og have en enkel opsætning
      • Fortæl den besøgende om fordelene ved at handle på websitet – stærk værdisætning
      • Gør det enkelt at tilføje produkter til en synlig kurv og sørg for, at beskrivelsen af produkterne er fyldestgørende men simple at læse
      • Gør altid brugeren opmærksom på eventuelle ekstragebyrer, hvor meget der er købt for, og hvad totalprisen er. Brugere der bliver overraskede over gebyrer forlader siden
    • Sørg for at det er naturligt og nemt at navigere på websitet – et naturligt flow hjælper besøgende nemt videre

Overvåg ændringer
Det er vigtigt at holde øje med om de forbedringer, der er lavet på en landing page, virker efter hensigten. Brug Google Analytics til at identificere brugernes adfærd og find ud af præcist hvor brugerne forlader siden.

Når der bliver lavet en ændring på en landing page, kan det være en fordel at teste ændringen ved at foretage en splittest. En splittest tester ændringer ved at sammenligne en ny side med en gammel. De besøgende fordeles fifty fifty på siderne – på den måde klargøres det hvilken af siderne, der klarer sig bedst.

SEO skaber synlighed

Skab bedre synlighed gennem SEO. Skriv tekster som søgemaskinerne kan lide

Læs mere

SEO skaber synlighed

SEO skaber bedre synlighed på nettet. SEO står for Search Engine Optimization og er betegnelsen for det at optimere websites placering på søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo

Luk

Når vi arbejder med SEO, tilretter og optimerer vi websites, så de indeholder de elementer, som vi ved, at søgemaskiner foretrækker. Resultatet af god SEO er, at dit websites placering på for eksempel Google bliver forbedret markant.

Vi følger hele tiden med i, hvilken effekt vores SEO har. Det gør, at vi kan tilpasse indsatsen løbende og dermed skabe de bedste resultater for vores kunder.

Søgemaskineoptimering der skaber trafik
Søgemaskinerne sorterer resultaterne ud fra hvor meget relevans, hver enkelt side har i forhold til søgeordet, samt hvor høj en værdi den pågældende side har for brugerne. Det er vigtigt at gøre søgeresultaterne så relevante for brugerne som muligt, for at skabe mere trafik og større indtjening. Kunsten er derfor en vedvarende optimering af de forskellige sider, så de forbliver relevante og betydningsfulde for søgemaskinerne.

seo-trafik

SEO skal være gennemtænkt
Når vi skriver SEO-tekster, går vi op i, at alle tekster er velformulerede og giver mening. Det er os, der skaber linket mellem internetbrugerens søgning og din virksomheds hjemmeside.

Søgemaskinerne er smarte og gennemskuer, hvis et søgeord er skambrugt. Er et søgeord skrevet for frekvent i både tekst, page title og meta description, risikerer vi, at siden slet ikke bliver vist. Derfor sørger vi altid for, at holde os på god jord med både søgemaskinerne og internetbrugerne, som ligeledes finder det påfaldende og forvirrende, hvis teksten indeholder det samme ord for mange gange.

Udvælg de rette søgeord
Først og fremmest er det nødvendigt at fokusere på hvilke behov, du ønsker at dække hos dine kunder. Har du mange konkurrenter, som alle kæmper om de samme søgeord, er det sværere at komme helt til tops, mens nichemarkederne med mere specifikke søgeord har lettere ved at få en god placering.

Anvender du et søgeord med høj konkurrence, kan det være en fordel at lave en søgeordssætning. Med en søgeordssætning menes der, hvad brugerne kan tænkes at skrive i søgefeltet og derfor ikke nødvendigvis en helstøbt sætning, som skal skrives med samme rækkefølge i teksten. I stedet for eksempelvis blot at fokusere på Elektriker, kan du fokusere på Elektriker Aarhus. Derved laves en geografisk indsnævring, som sikrer brugerne de mest relevante søgeresultater i Aarhus.

Behov for sparring?
Hos Adhost hjælper vi dig hele vejen med effektiv søgemaskineoptimering af din hjemmeside. Vi udfører grundige søgeordsanalyser, skriver velformulerede og brugervenlige tekster, og så sørger vi for løbende optimering, så din hjemmeside kan forblive højt placeret på søgemaskinerne, skabe mere trafik og forvandle besøgende til kunder.