Vælg det rette AdWords bureau

Har du styr på, hvad dit AdWords bureau bør tilbyde dig?

Læs mere

Vælg det rette AdWords bureau

Der er mange bureauer, som tilbyder at hjælpe med AdWords annoncering, men det kan være svært at finde frem til, hvilket bureau der kan hjælpe dig med at få størst succes med din annoncering. Læs med her og bliv klar over, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge AdWords bureau.

Luk

På den ene side er det fornuftigt at vælge AdWords bureau ud fra, hvem der har de bedste salgsargumenter – bureauet skal trods alt sælge dig og dine ydelser eller produkter. Men på den anden side bør du være klar over, at det kræver langt mere end gode salgsargumenter at forbedre dine AdWords kampagner. AdWords er kun en lille brik i det store online puslespil. Derfor er det vigtigt, at bureauet har bredt kendskab til, hvordan du får succes med din online markedsføring og din forretning i det hele taget.

Der er mange faktorer, der spiller ind på, om et bureau har kompetencerne til at bringe din annoncering op på et højt niveau. Vi har listet en række kriterier, som bør ligge til grund for dit valg af AdWords bureau.

Forstår bureauet din forretning
Det er vigtigt, at du hurtigt fornemmer, at bureauet er interesseret i din forretning. Hvis bureauet ikke har en naturlig interesse for, hvilke parametre der er vigtige for både dig og dine kunder, bliver det svært at sælge dine produkter eller ydelser online.

Det er en stor fordel, hvis bureauet meddeler, at de har arbejdet med andre kunder, som sælger produkter eller ydelser, der ligner dine. På den måde er bureauet allerede inde i, hvilke søgeord og annoncetekster, der virker for netop din målgruppe.

Kan bureauet sammenkoble Google Analytics med Google AdWords
Hvis du er i kontakt med et bureau, som ikke ved eller forstår, hvorfor det er vigtigt at sammenkoble indsatser i Google AdWords og Google Analytics, skal du fravælge bureauet med det samme.

Ved sammenkobling af Google Analytics og Google AdWords får du brugbar viden om dine AdWords kampagner. Den viden kan bruges til at gøre indsatser enormt stærke og effektive. Brugeradfærden for alle søgeord, annoncepositioner og forskellige annoncer bliver tydelige og gør, at du kan følge den direkte omsætning på dine indsatser og derved kan beregne omsætning per klik samt lave ROI-udregninger på søgeords- og annonceniveau.

Kontakt bureauets kunder
Det er en god idé at undersøge, hvordan andre kunder vurderer bureauets indsatser. Hvis bureauet har været i stand til at skabe succes hos andre, kan de også skabe succes for dig, men det er vigtigt, at du selv tager snakken med kunderne og ikke nøjes med at lade dig imponere af logoer og kundelister på bureauets website.

Når du snakker med bureauets kunder, får du en klar indikation af, hvorvidt pris og udbytte hænger sammen, og du får indsigt i, hvilke løsninger bureauet tilbyder.

Du skal have adgang til din AdWords konto
Du ejer dit website, dine kunder og dit brand, og det er vigtigt, at du også har ejerskab over alle dine kampagner, statistikker og data. Hvis din virksomheds kampagner ikke kører på din egen AdWords konto, er der stor risiko for, at du mister alt det arbejde, du har betalt for, hvis samarbejdet med bureauet ophører. Sørg derfor altid for, at det er muligt for dig at kunne skifte AdWords leverandør, uden at du mister det arbejde, som bureauet allerede har lavet for at optimere din konto.

Ved at følge ovenstående er der gode chancer for, at du finder et AdWords bureau, som kan skabe gode resultater for din annoncering og tilmed kan være behjælpelig med at styrke din online forretning.

Målrettet AdWords annoncering

Optimer din AdWords annoncering gennem optimering af Adwords annoncer

Læs mere

Målrettet AdWords annoncering

AdWords annoncering er uden tvivl en af de mest effektive former for online annoncering. Det gør virksomheder synlige på nettet og tiltrækker relevant trafik

Luk

Ved opsætning af Google AdWords kampagner er det vigtigt, at kampagnerne planlægges ud fra virksomhedens værdier og kundernes behov. Derfor bør det overvejes grundigt, hvad der forventes at opnå med AdWords annoncering, så budskaberne kan tilpasses herefter.

AdWords step by step
Start med at stille dig selv følgende spørgsmål:

      • Hvad vil jeg opnå med kampagnerne?
      • Hvor stort et beløb vil jeg bruge om måneden?
      • Hvilken målgruppe ønsker jeg at ramme med kampagnerne?
    • Hvordan adskiller jeg mig fra konkurrenterne?

Det næste skridt er at opsætte et mål for hver enkel kampagne. Her er det en fordel at opdele kampagnerne i temaer eller bestemte produktlinjer. Når temaerne skal vælges, er det er afgørende, at du hele tiden har din målgruppe i tankerne, og at lokalisationen tilpasses til det område, hvor du udbyder din service, for at annonceringen kan give de bedste resultater.

Herefter skal hver kampagne opdeles i forskellige annoncegrupper for at skabe fokus og enkelthed. Hver annoncegruppe bør ligeledes have et fælles tema, som kan være et enkelt produkt eller en service, så kampagnerne målrettes ud fra kundernes interesser og behov.

Når du til sidst skal udfylde de tre korte linjer i annoncen, er det vigtigt, at have fokus på nogle helt skarpe budskaber. Det er ofte en god idé at fortælle om et specifikt tilbud, der er tilpasset målgruppen, for at fange potentielle kunders opmærksomhed.

Opnå høj konvertering med de rette søgeord
Valget af søgeord har stor betydning for, hvordan dine kampagner vil performe, samt om potentielle kunder har nemt ved at finde dit website. Fokusér enten på et bestemt søgeord eller en kombination af søgeord i dine kampagner, men sørg for at du ikke laver søgeordssætninger på mere end tre ord, da to eller tre ord oftest giver de mest præcise resultater.

For at sikre høj konvertering, relevant trafik og lave omkostninger, er det nødvendigt at fokusere på, hvad der er størst sandsynlighed for, at brugerne søger på. Det er dog en god idé ikke at vælge alt for oplagte søgeord, da konkurrencen og klikprisen ofte er meget høj. Derfor bør du se bort fra de brede varegrupper, som mange søger på og i stedet fokusere på specifikke produkter, som leder brugerne direkte videre til et køb.

Har du behov for sparring?
Uanset om du har behov for hjælp til opstart eller til generel optimering af dine AdWords kampagner, står vi hos Adhost klar med rådgivning, der sikrer din virksomhed det størst mulige afkast af annonceringsinvesteringer.