Digital Client Manager

Finder du nedenstående jobopslag interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk –  referencenummer: DK-03220

Ansvarsområder og opgaver 
Som Digital Client Manager hos Adhost bliver du en del af et passioneret og ambitiøst team.

Du har en stærk personlighed og er god til at skabe sunde, langvarige relationer med nye såvel som eksisterende kunder. Det forventes, at du har erfaring med planlægning og strategisk rådgivning inden for digitale løsninger og er dygtig til at formidle budskaber både på skrift og i forbindelse med præsentationer.

Du er overbevisende, smilende og tillidsvækkende, og du tager ansvar for dine opgaver samt løber videre med de bolde, der bliver kastet til dig.
Succeskriterier:

  • At du kan omsætte viden og indsigt i kundens forhold og markedssituation til konkrete salgsaktiviteter og kunderelationer
  • At du kan etablere og tage ansvar for et fælles KPI-sæt, struktur og rutiner for dit eget arbejde
  • At du kan opbygge et partnerskab med egen kundeportefølje med henblik på fælles vækstmål og optimal kundeoplevelse
  • At du har kendskab til og forståelse for SEO, SEM og generel digital markedsføring
  • At du kan tage det samlede ansvar for egne kunder for at realisere den fælles fastlagte salgs- og vækststrategi
  • At du kan skabe et solidt samarbejde med dine kolleger
  • At du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag

Opgaver:

  • Udarbejde fælles salgs- og vækststrategi for virksomhedens kunder i forhold til digitale strategiske løsninger
  • Implementering af salgs- og vækststrategi
  • Udvikle salgsaktiviteter og salgsstrategiske metoder og værktøjer
  • Følge op på salg, lønsomhed og aftaler
  • Lave kalkuler på aktiviteter, kampagner og nye tiltag
  • Omsætte informationer fra kunder til strategiske handlingsplaner – i samarbejde med projektleder
  • Dele viden og omsætte sparring til nye aktiviteter
  • Skabe og udvikle kundebase og -relationer
  • Sikre optimal overlevering og samarbejde med Adhosts projektledere
  • Udvikle strategiske modeller, guides, templates osv.

Der forventes, at du har minimum 3 års erfaring med digital markedsføring, og at du har stærk forståelse for kundernes forretning og behov. Det forventes også, at du har bureauerfaring og har en relevant videregående uddannelse.

Løn efter kvalifikationer.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men Adhost venter gerne på den rette person.
Der afholdes samtaler løbende, og alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte direktør Christian Storgaard, Adhost, på telefon 4014 7131 eller konsulent Søren Eckhardt, Mercuri Urval, på telefon 3061 1149.

Gå direkte til opslaget på Mercuri Uvals hjemmeside her.

Drupal-udvikler

Finder du nedenstående jobopslag interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk – referencenummer: DK-03007

Kan du udvikle funktionelle, fremtidssikrede og brugervenlige web-løsninger?

Adhost søger en ambitiøs webudvikler, som har erfaring med back-end udvikling og flair for problemløsning og nytænkning.

Adhost er en virksomhed med høje ambitioner og en stor lyst til at udvikle og forbedre deres kompetencer til gavn for kunderne. Derfor søger de en erfaren backendudvikler, som kan bidrage med ny viden inden for sit fag.

Du er webudvikler og kan varetage vedligeholdelse og videreudvikling af kunders eksisterende udviklingsmiljøer såvel som udvikling af komplekse webløsninger fra start til slut. Du har erfaring inden for PHP, API’er, server- og databasehåndtering samt indgående kendskab til Drupal og et basalt kendskab til frontend-udvikling.

Som webudvikler hos Adhost er du virksomhedens interne specialist. Du varetager virksomhedens egne – og kunders udviklingsopgaver. Din faglige viden bruger du til at varetage og bidrage til kommunikationen med kunder samt sparring med eksterne udviklere i forhold til de projekter, hvor produktionen af projekter outsources. Derfor skal du beherske dansk og engelsk på skrift og tale.

Som person brænder du for at programmere og holder dig opdateret på de nyeste teknologier. Du arbejder løsningsorienteret, og du kan lide at tage dialog om optimering og nyudvikling op med kunder og kollegaer. Du arbejder systematisk, og du vægter kvalitet og præcision i løsningerne højt.

Du er ansvarsbevidst, loyal og pligtopfyldende, og når du får stillet en opgave, formår du selvstændigt at løse den.

Dit teoretiske fundament inden for softwareudvikling er på plads i form af en uddannelse som eksempelvis datalog eller datamatiker – dog vægtes en god portefølje højt, uanset baggrund.

Det haster med at komme i dialog med dig. Så finder du jobbet interessant, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Eckhardt, Mercuri Urval, på telefon 3061 1149 og høre nærmere om jobbet, og hvad virksomheden ellers kan tilbyde dig. Du kan også uploade din ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk.

Gå direkte til opslaget på Mercuri Uvals hjemmeside her.

Digital Strategy Director

Er du kommerciel, og brænder du for udviklingen af kunderelationer og kreative digitale strategier?

Vil du være en del af et engageret og energisk team på Marselisborg Havn i Aarhus?
Adhost er et digitalt bureau i rivende udvikling og med et kæmpe potentiale. Til at hjælpe med at udløse det potentiale søges en stærk, kommerciel Digital Strategy Director. Med direkte reference til direktøren bliver du ansvarlig for den strategiske salgsindsats.

Skabe strategisk salgsplatform og kunderelationer
Du bliver ansvarlig for den værdikæde, som tager sig af salg af strategiske løsninger. Du skal udvikle forretningsområdet i overensstemmelse med den vækststrategi og de omsætningsmål, der ligger på området. Værdikæden mangler en salgsansvarlig for større digitale strategier. Din opgave vil derfor være at udvikle og videreudvikle salgsmetoder – og aktiviteter samt implementering heraf. Du skal i samarbejde med Adhosts nuværende og fremtidige kunder skabe og udvikle salgs- og vækststrategier inden for digitale strategiske løsninger. Den information og relation, der opbygges til kunderne, skal efterfølgende overleveres til en projektleder, som vil være en aktiv deltager og medspiller ift. kunderne og de løsninger, de har behov for. Du skal med andre ord stå i spidsen for den strategiske salgsindsats med direkte reference til direktøren.

Du er overbevisende, tillidsvækkende og helt din egen. Du kan sparke døren ind og gøre indtryk – og samtidig skabe stærke relationer. Du er selvstændig og fokuseret – med et smil. Du brænder for opgaven og Adhosts kreative univers og arbejdsplads.

Der kan være flere erfaringsmæssige tilgange til dette job. Men du har helt sikkert et strategisk kommercielt mind-set og forstår dig på online salg og kommunikation. Du har måske en kandidatgrad og har tidligere arbejdet i et marketing-, reklame- eller onlinebureau. Det kan også være, din baggrund er skæv og kreativ.

Hvad får du?
Kulturen i Adhost bærer præg af at være en kreativ, visuel virksomhed – med et ungt og engageret team. Tonen er afslappet, men professionel. Hverdagen præges af fordybelse – der er fokus på opgaven og virksomhedens kunder, men der er samtidig også plads til bordfodbold og godt humør.

En virksomhed, som med dig tager endnu et udviklingsmæssigt skridt fremad!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Storgaard på tlf. 40 14 71 31.

Finder du jobbet interessant, kan du sende din ansøgning og CV til csp@adhost.dk.

Erfaren SEO-specialist

Brænder du for at skabe mærkbare resultater, og har du stærke kompetencer inden for teknisk SEO og online marketing? Så er du måske den kollega, vi søger.

Adhost er et digitalt bureau, som har til huse ved Marselisborg Lystbådehavn. Som SEO-specialist hos Adhost bliver du en del af et passioneret og ambitiøst team, der beskæftiger sig med digitalt design, strategisk kommunikation og online marketing.

Vi er en virksomhed i vækst med høje ambitioner og en stor lyst til at udvikle og forbedre vores kompetencer til gavn for vores kunder. Derfor søger vi en erfaren ”SEO-nørd”, som brænder for sit fag og er klar til nye udfordringer.

Ansvarsområder og opgaver:

  • Udarbejdelse af søgeordsanalyser og strategier
  • Teknisk optimering af websites
  • Koordinering af udarbejdelse af indhold
  • Linkbuilding
  • Rapportering til kunder og generel kundekontakt

Vi forventer:

  • Du har solid praktisk erfaring med teknisk SEO
  • Du har erfaring med opsætning af tracking via Google Tag Manager
  • Du har arbejder struktureret og analytisk
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er nysgerrig og har fingeren på pulsen i forhold til SEO-udvikling

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor alle har indflydelse
  • Sparring med fagligt dygtige og topmotiverede kolleger
  • Faglige udfordringer og udvikling af kompetencer og vidensniveau
  • Løn efter kvalifikationer

Stillingen er fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi afholder samtaler løbende, og alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Såfremt du ønsker at komme i betragtning til jobbet, skal du sende din ansøgning og dit CV til Christian Storgaard på csp@adhost.dk. Har du spørgsmål, kan du ligeledes kontakte Christian Storgaard pr. mail eller på tlf. 40 14 71 31.

Download opslaget her.

Digital Design Praktikant

Vil du prøve kræfter med online markedsføring og interaktivt design i en spændende og innovativ virksomhed? Adhost søger en praktikant med flair for digitalt design, UX og online markedsføring. Du bliver stillet over for spændende og udfordrende designopgaver, hvor dine færdigheder og din kreativitet får rig mulighed for at blomstre.

Adhost er et digitalt bureau, som har til huse ved Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus. Vi er en virksomhed i vækst med høje ambitioner og en stor lyst til at udvikle og forbedre vores kompetencer til gavn for vores kunder. Derfor bliver du som praktikant en del af et passioneret og ambitiøst team, hvor kreativitet, innovation og samarbejde er i fokus.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af digitalt design
  • Design af bannere og grafik
  • Grafisk opsætning af nyhedsmails
  • Design og opsætning af websites og landing pages i CMS – Kundesupport

Vi forventer, at du;

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • holder dig opdateret på nyeste trends inden for digital design – er initiativrig og kreativ
  • har kendskab til Photoshop, Illustrator og InDesign
  • har kendskab til HTML, CSS og gerne Javascript

Vi tilbyder dig;

  • et kreativt arbejdsmiljø
  • studierelevante opgaver med meget ansvar og kundekontakt – engageret sparring i forhold til dine arbejdsopgaver

Kan du identificere dig med ovenstående, er du måske den helt rette til vores team.

Send din ansøgning og link til portfolio til Nikoline på nl@adhost.dk eller hør mere om praktik hos Adhost på tlf. 22 47 68 66.
– Tiltrædelse: august 2017

Download opslaget her