3 vigtige grunde til at skifte til HTTPS

Læs om de mange fordele ved at skifte til HTTPS.
Forside - 3 vigtige grunde til at skifte til HTTPS

Google har meldt ud, at de sender websites, som ikke er sikrede, ned i bunden af søgeresultaterne. Derfor giver vi dig de tre vigtigste grunde til at skifte til HTTPS, så dit website kommer sikkert til tops

Google ønsker, at alle websites gør brug af HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure), der er en langt mere sikker løsning end HTTP. Implementeringen af HTTPS kræver, at du får installeret et SSL-certifikat på din webserver. SSL (Secure Sockets Layer) er en krypteringsteknologi, der er bedst kendt som den grønne hængelås, der vises i foran URL-adressen. Ved hjælp af SSL-certifikatet sikrer du, at trafikken mellem din webserver og en besøgende browser bliver krypteret.

  1. Du signalerer, at du prioriterer dine besøgendes sikkerhed højt

Det overordnede formål med at skifte til HTTPS er, at du signalerer, at du prioriterer dine besøgendes sikkerhed højt. Det øger samtidig konverteringsraten, da de besøgende føler sig 100% sikre, når de udfører en handling på dit website.

HTTPS er ikke kun relevant for webshops. Uanset, hvilket indhold der er på dit website, bør det kunne tilgås via en sikker forbindelse, da brugere forventer at være beskyttede og private, hver gang de besøger et website.

HTTPS giver beskyttelse på tre afgørende niveauer:

  • Kryptering – alle udvekslede data er beskyttet mod aflytning
  • Dataintegritet – data kan hverken ændres eller ødelægges
  • Godkendelse – brugernes tillid øges 
  1. Et langsomt website kan koste kunder

HTTPS har også indflydelse på websitets hastighed, som har betydning for dine placeringer på Google. Google har konstant fokus på at forbedre deres brugeres oplevelse, og med den nye mobile first-implementering er det blandt andet load-hastighed, der er i fokus. Derfor er det nu endnu vigtigere end tidligere, at dit website lever op til de nye standarder for 2017.

Et langsomt website kan koste kunder. I dag bør dit website loade på under et sekund, ellers påvirker det dine placeringer negativt. Det skyldes, at hastigheden har stor betydning for brugeroplevelsen. Brugerne er vant til at surfe rundt blandt forskellige websites, og de forlader derfor hurtigt websitet igen, hvis siderne loader langsomt. Et hurtigt website sikrer ikke kun en god brugeroplevelse, men også at Google nemmere og hurtigere kan crawle og indeksere dit website. Da HTTPS-websites læses hurtigere end HTTP-websites, bør du derfor skifte fra HTTP til HTTPS.

  1. HTTPS bliver opfattet som et positivt ranking-signal

Google har ændret søgealgoritmerne, så krypterede websites får en mere fremtrædende placering i søgeresultaterne. Det betyder, at Google indekserer SSL-certifikater og læser HTTPS som et positivt ranking-signal. Ved at skifte til HTTPS giver Google dermed dit website et mindre ranking-boost, der gavner dit websites online synlighed.

OBS!

Når du migrerer dit website fra HTTP til HTTPS, behandler Google det som en flytning til en ny webadresse. Det betyder, at ændringen kan have en midlertidig indvirkning på dine placeringer og dermed også trafikken til dit website. Men så længe alle siderne på dit website redirectes korrekt, gavner ændringen både sikkerheden, hastigheden og Googles vurdering af dit website. Den korrekte måde at omdirigere et domæne på er ved at lave en permanent viderestilling med 301 redirects, der overfører fuld PageRank.

Få hjælp til implementeringen

Uanset, hvilket indhold der er på dit website, anbefaler vi dig at skifte til HTTPS, så du kan opnå de mange fordele og beskytte dine besøgendes forbindelse til dit website. Hos Adhost hjælper vi dig både med at vælge den rette SSL-certificering og implementere den på dit website. Kontakt os på 72 31 21 31 og hør, hvordan vi kan optimere dit website.

Nikolaj Klena

Start med et gratis inspirationsmøde

Lad os afdække din virksomheds fulde potentiale.

  • Bedre ranking på søgemaskiner
  • Best practice på sociale medier
  • Konverteringsoptimering
  • Konkurrentanalyse
  • Inspiration til AI og ChatGPT
  • Budgetoptimering (ROAS)
  • Korrekt tracking og GDPR

Det er helt uforpligtende.