Ti fokusområder for effektiv SEO

God SEO kræver struktur og gennemtænkte indsatser.
Læs vores ti råd
Forside - Ti fokusområder for effektiv SEO

1) Indhold kræver mere dybde og flere detaljer end hidtil

Der var engang, hvor det var nok at producere indhold på omkring 500 ord et par gange om ugen for at opnå gode resultater i de organiske søgeresultater. Gode tekster af høj kvalitet har stadig værdi, men vi vurderer, at længere artikler på 2500-7000 ord fremadrettet vil skabe endnu mere værdi.

2) Differentieret indhold hjælper med at skabe interesse

Det er vigtigt, at du er allestedsnærværende og gør, hvad du kan for at snige dig uden om støj fra dine konkurrenter. For at gøre dig synlig, er det nødvendigt at skabe indhold, som er interessant og fangende for din målgruppe. Det er en stor fordel at skabe differentieret indhold, som er tilgængeligt på flere forskellige platforme.

sociale-medier23) Vær en troværdig afsender

Det er ikke kvaliteten af en enkelt SEO indsats, som har betydning for din synlighed, det er det totale indtryk af alle dine indsatser. Google er blevet meget bedre end tidligere til at analysere det indhold, du lægger op. Derfor er det vigtigt, at du viser Google, at du er kvalificeret til at udtrykke dig om de emner, som dit indhold omhandler.

Sørg for at etablere autoritet ved at skabe indhold, som dine brugere uopfordret får lyst til at dele. Rangeringen af nyt indhold bliver blandt andet vurderet ud fra, hvordan brugerne på de sociale medier interagerer – hvor frekvent du poster indhold, og hvor god kvaliteten er af de sider, som du linker til, er.

4) Det er vigtigt at kvaliteten af links er høj

Hidtil har det været nok at være grundig med sin linkbuilding, men i dag er det ikke helt så simpelt at få en god linkprofil. Det skyldes, at Google løbende udvikler nye og mere avancerede justeringer med henblik på at kunne måle kvaliteten af links og samtidig forhindre link-spammere.

Alt fra betalte advertorials til private blognetværk vil fortsat være vigtige elementer i krigen mod spam. Det betyder, at der ikke alene bør tages et retrospektivt blik på linkprofiler, men at virksomheder i stedet bør lave en strategi med fokus på opfindsomhed og Googles retningslinjer.

Grundet Googles mere nuancerede blik på links i dag i modsætning til førhen, er de gode links vigtigere end nogensinde før. Med en konkret plan for den fremtidige opbygning af links, er det muligt at opbygge en stærk linkprofil.

5) Skab værdi gennem afvekslende indhold

Et af de områder som blev ramt af Googles opdatering Penguin var sider, der var overoptimeret i forhold til ankertekster.

Hvis mere end 30% af dine ankertekster er identiske, kan Google gennemskue, at du aktivt prøver at manipulere dig til bedre søgeresultater. Derfor er der vigtigt, at du fremadrettet er opmærksom på at linke ud fra et organisk perspektiv.

fokusomraader-vaerdi

6) Gode designs har stor betydning for din konvertering

Gode designs har stor betydning for brugeroplevelsen på dit website. Flotte gennemtænkte designs viser professionalisme, og brugerne får indtryk af, at din virksomhed er legitim og struktureret.

Derudover kan gode designs være til stor hjælp i forhold til konverteringer. Med et godt og struktureret design er du med til at bestemme, i hvilken retning dine besøgende skal for at blive omdannet til aktive brugere. Det er en fordel at splitteste dit indhold for at sikre, at det performer og konverterer optimalt.

7) Del dit indhold på blogs og fora

En af de mest populære og effektive måder at linkbuilde på i dag er, at dele opslag på fora og blogs. Det er en god måde at kultivere forhold til andre i branchen på og nå ud til nye brugere. Dog forudser vi, at Google vil indføre stigende kontrol af denne markedsføringsmetode,og derfor skal du være omhyggelig, når du fremover bruger denne metode.

sociale-medier3

8) Sociale medier

De sociale medier er kommet for at blive og er gode kanaler for markedsføring. Med implementeringen af Google Plus for to år siden blev det tydeliggjort, at sociale medier i stigende grad er blevet vigtige at bruge i din markedsføring. Derfor det er ekstremt vigtigt, at du holder fokus på indholdsoptimering af din tilstedeværelse på de sociale medier.

9) Et mobilvenligt website er alfa omega

Op imod 80% af brugerne på nettet anvender smartphones til at søge på. Derfor er det endnu vigtigere end hidtil, at dit website er mobilvenligt, og at det loader hurtigt. Mere end 40% af brugerne vil forlade dit website med det samme, hvis det ikke er tilpasset deres mobiltelefon. Derudover vil din placering på Google falde markant. Det skyldes, at Google har ændret sin søge-algoritme på mobiltelefoner. Det betyder, at hjemmesider som ikke er optimeret til mobil bliver nedprioriteret i søgeresultaterne og overhalet af de hjemmesider, som er mobilvenlige.

10) SEO bliver mere og mere strategisk

Det er blevet mindre værd end tidligere at bygge links op og skrive specifikke koder. Fremover skal du fokusere på metoder, som er mere langsigtede. Lav en indholdsstrategi, en linkbuilding strategi og en strategi for brugen af de sociale medier. Når du har en sund strategi for, hvordan du vil bruge disse tre, har du et stærkt fundamentet for, hvordan din hjemmeside skal bygges op for at opnå en stærk performance på søgemaskinerne.

Nikolaj Klena

Start med et gratis inspirationsmøde

Lad os afdække din virksomheds fulde potentiale.

  • Bedre ranking på søgemaskiner
  • Best practice på sociale medier
  • Konverteringsoptimering
  • Konkurrentanalyse
  • Inspiration til AI og ChatGPT
  • Budgetoptimering (ROAS)
  • Korrekt tracking og GDPR

Det er helt uforpligtende.