SEO er en svær størrelse at arbejde med. Det synes langt de fleste SEO bureauer i Aarhus også!!
Søgemaskinerne laver hele tiden nye algoritmer for, hvordan indhold læses, og derfor er det vigtigt, at bureauerne hele tiden følger med i nyeste tendenser og er forudseende for at kunne følge med udviklingen. Lad dig ikke forblænde af bureauer, som udelukkende beskæftiger sig med SEO og har en bred kundeskare. Hvis du ønsker sammenhæng mellem SEO og dine øvrige digitale markedsføringsindsatser i virksomheden, kan det være en fordel at vælge et bureau, som kan hjælpe dig med både AdWords, tracking, landing pages og lignende.
Engagement for din virksomhed
Når du skal vælge SEO bureau, er det vigtigt, at du kan mærke, at bureauet er engageret i din forretning og bruger energi på at forstå, hvad du sælger. Gode SEO tekster er velskrevne og henvender sig til brugerne.
Derfor bør du aldrig gå på kompromis med kvaliteten af det indhold, som bureauet laver. Indhold, der er skrevet med henblik på at give bedre organiske søgeresultater, bør også altid være indbydende for dine brugere.
Regel nummer et
Vælg aldrig et SEO bureau, som lover dig placeringer på eksempelvis side et eller i top fem. Ingen bureauer kan sikre dig bestemte placeringer.
Dine placeringer i søgemaskinerne afhænger af Googles algoritmer og af, hvordan dine konkurrenter er placeret. Hvis flere af dine konkurrenter igangsætter SEO indsatser eller i forvejen har store mængder af godt tekstindhold på deres website, tager det tid og mange ressourcer at komme op og konkurrere om de gode placeringer i søgemaskinerne.
Derfor kan bureauer aldrig opnå bestemte placeringer gennem SEO.
Vælg et bureau, som vil rapportere
Vælg et bureau som kan fortælle dig præcist, hvad de gør. Hvis der ikke er gennemsigtighed i det arbejde, som bureauet udfører, er det et dårligt tegn. Et bureau skal altid kunne dokumentere sine indsatser. Spørg derfor om muligheden for at modtage rapportering på det arbejde, som bureauet udfører.
Alt SEO kan rapporteres. Det gælder både ved indhold, linkbuilding og ved tekniske forbedringer. Vær dog opmærksom på, at der kan være tekniske rettelser, som kan være svære at forklare rent praktisk, men som har dokumenteret virkning.
Kendskab til din branche
Hvis et SEO bureau allerede har kendskab til din branche, er det en stor fordel. Når et bureau kender din branche, ved de også, hvornår indhold performer godt, og hvilke søgeord der kræver en ekstra indsats for at opnå gode placeringer på. Det bør dog nævnes, at det ikke er alfa omega, at bureauet har kendskab til din branche. Det der er vigtigst er, at bureauet viser interesse for din branche.
Samarbejd om SEO
Byd selv ind med den viden, du besidder. Der er intet SEO bureau, der kan hamle op med den viden, du har om din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at du giver viden fra dig, så kvaliteten af det indhold, der produceres, bliver bedst muligt. Hvis du eller en anden i din virksomhed har mod på at udarbejde tekstindhold om jeres produkter eller services, er det oplagt, at I samarbejder med SEO bureauet om at skrive det. Hvis bureauet ikke ønsker at samarbejde om at producere indhold, bør du overveje, om deres fokus i højere grad er på egen indtjening end på din forretning.