Skab flere konverteringer med Call to Action

Motiver dine besøgende med effektive Call to Action-knapper
Forside - Skab flere konverteringer med Call to Action

Call to Action er en instruktion til dine besøgende, der fortæller dem, hvad de skal gøre for at komme videre på dit website. Call to Actions er nogle af de vigtigste elementer på dit website, når du skal motivere dine besøgende til at købe dit produkt.

Vigtigheden af Call to Action
Call to Action er et vigtigt element på dit website, da det er et værktøj, der potentielt fører til et salg. Udover en direkte relation til et salg, er der flere andre fordele ved at fokusere på Call to Action på dit website. En af fordelene er, at du giver dine besøgende et konkret formål med den information, du netop har givet til dem. En anden er, at du meget præcist kan måle dine konverteringer, så du ved, hvor mange af dine besøgende der aktivt vælger at følge din forslåede handling. Til sidst kan du, med velplacerede stærke Call to Actions, sørge for at dine besøgende ikke er i tvivl om, hvad du kan tilbyde dem.

cta-knap

Er din tekst stærk nok?
Rigtig mange begår den fejl, at de bruger generiske tekster som ”køb” eller ”bestil” på deres Call to Action-knapper. Call to Actions skal opfordre til handling og beskrive det næste naturlige skridt fra dit synspunkt som serviceudbyder. Det kan eksempelvis være ”Hent en gratis e-bog”, ”Klik her for at fortsætte” eller ”Skriv dig uforpligtende op”. Disse eksempler henvender sig direkte til brugerne og giver dem en fornemmelse af fremdrift i en beslutningsproces.

Du kan lave dine Call to Actions ekstra stærke ved at tilføje de søgeord, som de fleste af dine besøgende er kommet ind på dit website med. Er du i tvivl om, hvilke søgeord dine besøgende bruger mest, kan du tjekke det i Google Analytics. På den måde kan du sørge for at gøre dine Call to Actions så relevante som muligt for dine besøgende, så du lettere kan motivere dem til at udføre den ønskede handling.

Gør dine Call to Actions tydelige
De fleste internetbrugere skimmer siden, inden de begynder at læse tekst. Derfor er den visuelle del af dine Call to Action-knapper meget vigtig. Først og fremmest skal grafikken indikere, at brugerne skal trykke for at komme videre. Dernæst skal den matche websitets identitet, men stadig skille sig ud og opfordre brugerne til at klikke. Til sidst skal du sørge for at give dine knapper en god placering. Sørg for at dine besøgende ikke skal scrolle langt ned, da knappen i så fald måske aldrig bliver set. Ved at placere knappen ”Above the fold”, hvor brugerne ikke skal scrolle ned, bliver den set, så snart brugerne kommer ind på websitet.

cta-call

Test forskellige versioner af
Måden hvorpå du finder ud af, om dine Call to Actions fungerer efter hensigten, er ved at teste flere varianter af med forskellige typer af knapper, tekster, placeringer, links, grafik og lignende. Du kan eventuelt tage udgangspunkt i et af dine produkter, hvor du først tilføjer en bestemt Call to Action-knap på produktsiden, og efter et par uger skifter du den ud med en helt anden variant. Dermed har du et godt sammenligningsgrundlag, der viser dig, hvilken type Call to Action-knap, der sikrer dig flest salg.

En A/B splittest er den mest oplagte metode til at teste en variant op imod en anden. Testen gør det muligt at sammenligne data og derved få et indblik i, hvilken form for Call to Action der har størst effekt på dit website.

Nikolaj Klena

Start med et gratis inspirationsmøde

Lad os afdække din virksomheds fulde potentiale.

  • Bedre ranking på søgemaskiner
  • Best practice på sociale medier
  • Konverteringsoptimering
  • Konkurrentanalyse
  • Inspiration til AI og ChatGPT
  • Budgetoptimering (ROAS)
  • Korrekt tracking og GDPR

Det er helt uforpligtende.