Teknisk SEO er fundamentet for effektiv optimering

Den tekniske del af SEO har stor indflydelse på dit websites synlighed i søgemaskinerne
Forside - Teknisk SEO er fundamentet for effektiv optimering

For at opnå succes med SEO kræver det indsigt i et websites opbygning og struktur samt viden om, hvad Googles algoritmer tillægger mest værdi ved et website. Hos Adhost har vi god erfaring med alle aspekter inden for SEO – både den tekniske del og indholdsdelen.

Når vi arbejder med søgemaskineoptimering af websites, er der mange forhold ved webarkitekturen og back-end teknologierne, som har stor betydning for søgemaskineoptimeringen. Derfor er det vigtigt at komme hele vejen rundt og få udført et gennemgående ”sundhedstjek” af websitet.

Få styr på de basale tekniske udfordringer

Tekniske udfordringer kan forhindre dit websites mulighed for at blive placeret højt i de organiske søgeresultater. Det kan være få og meget simple indsatser, der skal til for at sikre øget synlighed på Google. Nedenfor har vi listet nogle af de vigtigste tekniske udfordringer, som du bør være særligt opmærksom på i forhold til tekniske SEO.

URL-struktur
Et websites URL-struktur er et undervurderet aspekt inden for SEO, men det har rent faktisk en stor betydning for indekseringen af dit website. Derfor bør du tjekke om dit websites URL-struktur opfylder følgende kriterier:url

  • Brug af relevante søgeord
    Det er vigtigt at bruge relevante søgeord og adskille dem med en bindestreg.
  • Kort og præcist
    URL-adresserne bør være så korte og præcise som muligt.
  • Korrekt anvendelse af parametre
    Ved at definere kategori, mærke og produkt kan Google lettere forstå sidens kontekst.
  • Undgå Duplicate Content
    Google straffer websites, der har flere forskellige URL-adresser med det samme indhold.

Optimering af billeder
Billederne på dit website kan bidrage positivt til den samlede vurdering af websitet, hvis de er blevet optimeret ud fra Google retningslinjer. Google bruger både billedets filnavn og ALT Tag til at vurdere, hvor meget værdi og relevans siden har for brugerne. Derfor bør alle billeder på dit website have søgeordsoptimerede filnavne og ALT Tags.

Duplicate Content
Googles samlede vurdering af dit website påvirkes negativt, hvis det indeholder Duplicate Content. Dette gælder både sidernes titler, beskrivelser og selve brødteksterne. Derfor er det vigtigt, at alle sider enten er unikke eller har et Canonical Tag, der fører tilbage til den originale side, men bevarer linkværdien for de øvrige sider.

HTTP statuskoder
Når Google gennemgår dit website, genereres der HTTP statuskoder. Hvis koderne er status 200 eller 301, er alt, som det skal være på dit website. Statuskoderne 302 og 404 bør du derimod ændre hurtigst muligt for at skabe en bedre brugervenlighed og for at sikre, at værdien af indhold og links på siderne føres med videre. Status 302 er et midlertidigt redirect, der fører brugerne videre, men sidens linkværdi frafalder. Status 404 er en fejlside, der bør slettes helt eller føres videre til en tilsvarende side med et 301 redirect.

Få den rette hjælp til teknisk SEO

Teknisk SEO kan være lidt af en videnskab, og det er nødvendigt at holde et vågent øje på udviklingen af de forskellige SEO-indsatser, så der kan laves ændringer, der med garanti vil forbedre dit website.

Hos Adhost har vi mange års erfaring med teknisk SEO, og vi ved, hvordan vi kan sikre dig gode resultater med SEO i dag og fremover – uanset om dit website har en simpel eller mere kompleks opbygning.

Nikolaj Klena

Start med et gratis inspirationsmøde

Lad os afdække din virksomheds fulde potentiale.

  • Bedre ranking på søgemaskiner
  • Best practice på sociale medier
  • Konverteringsoptimering
  • Konkurrentanalyse
  • Inspiration til AI og ChatGPT
  • Budgetoptimering (ROAS)
  • Korrekt tracking og GDPR

Det er helt uforpligtende.