Tænk langsigtet, når du skriver
For at være med i kampen om de bedste placeringer i søgemaskinerne, er det vigtigere end nogensinde før at have gode og lange tekster med relevant indhold.
Konkurrencen om de gode placeringer skærpes hele tiden, og følger du ikke med, er det umuligt at bibeholde eller opnå topplaceringer.
Des mere relevant tekstindhold du har på dit website des bedre. Overvej derfor, om dine tekster er relevante i forhold til det, dine besøgende forventer.
Tænk langsigtet i din SEO-Strategi. Det gør, at dit indhold forbliver effektivt. Langtidsholdbart indhold kaldes Evergreen Content. Det er indhold, der er ligeså aktuelt om to år, som det er nu.
Evergreen Content kan være alt fra guides og artikler til videoer. En webshop, der sælger fiskeudstyr, kan eksempelvis lave en artikel om, hvordan du binder hjemmelavede fluer.
Artiklen er aktuelt både nu og om to år.
Evergreen Content skaber høj ROI, da indholdet er aktuelt og giver værdi over en lang periode.
Hvad forestiller dine billeder?
Det er vigtigt med godt tekstindhold, men godt tekstindhold uden billeder kan være tungt for dine besøgende. Derfor belønner søgemaskinerne sider med billeder.
Desværre kan søgemaskinerne ikke se, hvad billeder forestiller. Derfor er det vigtigt at fortælle dem, hvad der er på de billeder, du lægger op.
Billeders filnavn skal omhandle noget, der relaterer sig til emnet, og billeders ALT tag (alternativ billedtekst) skal udfyldes med sætninger, der beskriver, hvad der er på billederne.
Forestil dig, at teksten skal kunne beskrive over for en blind, hvad billedet forestiller.
Har du eksempelvis en underside, som omhandler kaniner, og er der et billede på siden af kaniner, så bør du navngive billedet kaniner.jpg (filnavnet).
I ALT tagget kan du skrive racen eller farven på kaninerne – eksempelvis Billede af hermelin kaniner eller Billede af sorte kaniner.
Ved at fortælle søgemaskinerne, hvad dine billeder omhandler, er du på vej mod gode placeringer. Husk derfor altid at bruge aktuelle billeder, som passer til indholdet på dine landingsider.
Linkbuilding er vigtigere end nogensinde før
Søgemaskinerne har stigende fokus på, hvilke links de tillægger værdi. Backlinks af høj kvalitet og aktualitet har stor betydning for Googles algoritme.
Derfor er det vigtigt, at du er særligt opmærksom på, hvor links til dit website kommer fra.
Antallet af domæner, der linker til dit website, er afgørende for din placering i søgemaskinerne, men det er ikke uden betydning, hvor dit website får links fra. Det er vigtigt, at siderne, som linker til din side, er autoritære og relevante i forhold til dit eget website.
Desuden har 10 links fra 10 forskellige websites langt mere værdi end 100 links fra ét og samme website. Links fra ukvalificerede websites bør fjernes med det samme, så du ikke risikerer en straf.
Evergreen Content kommer dig til gode i forhold til linkbuilding, da det i høj grad kan være med til at øge trafikken til dit website. Når du har langtidsholdbar indhold på dit website, er sandsynligheden for at få links større, og dermed forøges trafikken.
Loadhastigheden har stor betydning
Hastigheden af dit website (page speed) er yderst betydningsfuld for brugeroplevelsen. Hvis dit websites indhold loades langsomt, er brugerne hurtige til at forlade dit website til fordel for en af dine konkurrenters website.
For at gøre brugeroplevelsen bedst mulig, belønner søgemaskinerne sider med høj page speed. Derfor sikrer du bedre placeringer, hvis du sørger for, at din page speed er høj.
Googles PageSpeed Insights er et godt værktøj til at vurdere dit websites loadhastighed. Værktøjet giver dig desuden overblik over, hvad du kan gøre for at optimere websitet. Tjek dit eget websites her.